28.05.2020
Cirka 200 000 mennesker i Danmark lever med helbredsangst, som er en sygelig frygt for sygdom og smitte. Nu har en videnskabelig undersøgelse vist, at et nyt dansk online behandlingsprogram effektivt kan behandle helbredsangst og forbedre livskvaliteten hos patienterne, uden at de møder op på hospitalet.
Det danske studie undersøger et nyt internetbaseret behandlingsprogram for voksne med svær helbredsangst. Og det er gode nyheder for disse mennesker. Studiet påviser nemlig som et af de første på området, at et internetbaseret behandlingsprogram kan bedre heldbredsangsten og mindske risikoen for langvarig sygdom markant.
Mennesker med helbredsangst er plagede af svære og vedvarende sygdomsbekymringer, som kan være invaliderende for det enkelte menneskes hverdag, deres livskvalitet, uddannelse og arbejde. Uden behandling kan angsten være vedvarende, og de eksisterende ambulante behandlingstilbud er få og udfordres af begrænset kapacitet og geografisk afstand.
Forgæves søger mennesker med helbredsangst ofte beroligelse gennem gentagne lægekonsultationer og undersøgelser. Udover at disse besøg er dyre for sundhedsvæsenet, så forbliver den underliggende angst ofte uopdaget og dermed underbehandlet.
Der findes i dag ikke en let tilgængelig evidensbaseret behandling, hvor henvisning, udredning og behandling kan varetages uden fysisk fremmøde i en hospitalsklinik.
Men det danske studie har nu påvist, at selvhenvisning, videodiagnostisk udredning og et nyudviklet, 12-ugers online behandlingsprogram effektivt kan behandle svære symptomer på helbredsangst. Den elektroniske patientjournal blev gennemgået før udredningen, og ved behov for yderligere somatisk undersøgelse blev deltageren henvist til egen læge.
Programmet består af moduler med tekst, videoer og øvelser, hvor man samtidigt løbende har kontakt med en psykolog via sin computer eller tablet. Behandlingen fokuserer på at ændre måden, man forstår og møder sin angst for sygdom på, og håndterer tankerne i hverdagen om, at selv det mindste signal fra kroppen kan være tegn på alvorlig sygdom, uden at gå i panik. Det er en fleksibel behandling, som kan tilgås hjemme foran egen computer og indpasses i hverdagen uden fysisk fremmøde med dertilhørende transporttid og risiko for smitte.
Meget positive resultater
35 % af deltagerne i behandlingsprogrammet blev raske, og i alt 68 % oplevede en klinisk signifikant forbedring. Ingen af deltagerne oplevede forværring, og 90 % ville anbefale behandlingen til andre.
- Vores resultater er meget positive, og de giver håb for, at vi kan hjælpe nogle mennesker med helbredsangst, som ikke ønsker behandling ved fysisk fremmøde. Vi ved, at angsten for nogen kan være for overvældende til at møde op, og for andre kan det opleves stigmatiserende at sidde overfor en psykolog. Men der er behov for flere studier, som undersøger effekten af behandlingen, når den overgår fra forskningsprojekt til daglig praksis, forklarer aut. psykolog og ph.d. Ditte Hoffmann, der er en del af forskergruppen bag.
- Pga. de positive resultater er behandlingsprogrammet allerede et fast tilbud i Region Midtjylland, og udbydes nu nationalt i en begrænset tidsperiode grundet Covid-19 pandemien. Vi ønsker derfor at undersøge effekten af den nationale implementering af behandlingen.
Den behandling, der er udviklet, baserer sig på velafprøvede psykoterapeutiske metoder fra ACT (Acceptance and Commitment Therapy), som er en nyere form for kognitiv adfærdsterapi. I studiet indgik en grundig undersøgelse af mulige bivirkninger ved den nye behandling. I alt deltog 101 voksne med svær helbredsangst i et lodtrækningsforsøg i perioden marts 2016 til april 2017.
Den ene gruppe deltagere fik tilbudt internetbaseret ACT (iACT), mens kontrolgruppen fik tilbudt et internetbaseret diskussionsform (iFORUM). En sammenligning af de to grupper viste, at deltagerne i iACT havde markant mindre helbredsangst, depression, færre fysiske symptomer og forbedret livskvalitet 6 måneder efter endt behandling sammenlignet med deltagerne i iFORUM. Ingen deltagere i iACT havde symptomforværring. I alt blev 32 mulige bivirkninger, såsom ubehagelige minder, ængstelse og stigmatisering, undersøgt. Bivirkninger forekom i begge grupper, men havde ingen betydning for behandlingens gennemførsel og effekt.
Fakta
De nye forskningsresultater er publiceret i det anerkendte britiske tidsskrift Psychological Medicine med aut. psykolog og ph.d. Ditte Hoffmann som førsteforfatter. Ditte Hoffmann er aktuelt ansat som post.doc. og klinisk psykolog på Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
Studietype: Studiet er en randomiseret kontrolleret undersøgelse udført som hendes ph.d.-projekt med titlen "Internet-delivered Acceptance and Commitment Therapy for health anxiety".
Samarbejdspartnere: Afdelingen for Klinisk Neurovidenskab, Karolinska Institutet, Stockholm, Sverige.
Ekstern finansiering: Undersøgelsen blev finansieret af Trygfonden (ID nr. 102644).
Interessekonflikter: Der er ingen interessekonflikter.
Læs den videnskabelige artikel her
Yderligere oplysninger
Ditte Hoffmann, aut. psykolog og ph.d., Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet: 2343 0590 / dittjese@rm.dk