12.05.2020
Region Midtjylland har vundet otte nye VISO-kontrakter inden for børn-, unge- og specialundervisning. Kontrakterne er femårige og træder i kraft 1. august 2020.
Kontrakterne betyder, at Socialstyrelsen fremover kan henvise borgere og fagfolk til specialiseret rådgivning og udredning inden for de specialistområder, som kontrakterne omfatter:
Institut for Kommunikation og Handicap:
• Børn og unge med svære komplekse psykiske vanskeligheder
• Børn og unge med udviklingshæmning
• Børn og unge med medfødt hjerneskade
• Børn og unge med vanskeligheder med tale og sprog
Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge (DOK):
• Socialt udsatte børn og unge
Holmstrupgård (selvejende med driftsoverenskomst med regionen):
• Børn og unge med autisme spektrum forstyrrelse
• Børn og unge med spiseforstyrrelser
• Børn og unge med svære og komplekse psykiske vanskeligheder
IKH og Holmstrupgård har i forvejen VISO-kontrakter inden for voksenområdet. Derudover har regionen tidligere vundet VISO-kontrakter inden for andre specialistområder.
- Den seneste tildeling viser endnu engang, at vi har nogle meget stærke faglige miljøer og et højt fagligt niveau i Region Midtjylland, siger Jacob Isøe Klærke, formand for psykiatri- og socialudvalget.
Han glæder sig over, at specialområdernes særlige kompetencer kan gavne flere børn og unge med komplicerede handicap.
Flere oplysninger
• Udvalgsformand Jacob Isøe Klærke, tlf. 26 83 74 96
• Områdechef Gaby Juhl (IKH), tlf. 29 22 19 01
• Områdechef Lars Emil Andersen (DOK), tlf. 22 29 61 72
• Områdechef Rasmus L. Dinnesen (Holmstrupgård) 51 73 25 53