Aflysninger på hospitalerne – tjek din e-boks eller postkasse
19.03.20
Grundet situationen med corona-virus er vi desværre nødt til at udsætte et større antal aftaler, behandlinger og operationer på regionens hospitaler i den kommende tid.
Alle, der er berørt, vil modtage direkte besked fra Region Midtjylland via digital post (eller papirbrev, hvis man er fritaget for digital post).
Vi kan godt forstå, hvis mange har spørgsmål allerede nu, men vi beder om, at man ikke ringer direkte til hospitalerne af hensyn til travlhed. Hold derfor øje med E-Boks/postkassen.
Vi udsætter aftalerne for at frigøre personale til uddannelse i intensivbehandling, da vi forventer et større antal indlæggelser i forbindelse med covid19. Desuden ønsker vi at minimere risikoen for at bringe smitte ind på hospitalerne.
Kræftoperationer og akutte operationer gennemføres som normalt.
Vi sender de berørte en ny indkaldelse senest 1. juli 2020.
Ændrede patientrettigheder
På grund af coronavirus er en række patientrettigheder ændret midlertidigt fra 19. marts 2020. Det sker for at bevare kapacitet til at behandle patienter med akutte eller livstruende sygdomme.
Læs mere om dine patientrettigheder fra 19. marts