27.03.2020
Center for Kompetenceudvikling arbejder sammen med Vikar Region Midt på højtryk for at uddanne endnu flere lægestuderende til sygeplejevikarer og ventilatører. Tilmeld dig her.
Formålet med de to kurser er at uddanne medicinstuderende til at varetage plejefunktion og observation af patienter på hospitalsafdelingerne i Region Midtjylland.
Begge funktioner er vigtige i behandlingen af COVID-19-patienter, og de er centrale i bestræbelserne på at øge hospitalernes intensiv-kapacitet.
Sygeplejevikarkurset
Sygeplejevikarkurset uddanner medicinstuderende til at kunne varetage observation og pleje af somatiske og psykiatriske patienter.
Ventilatørkurset
Ventilatørkurset efteruddanner Sygeplejevikarer så de kan varetage pleje og observation af patienter med respiratoriske problemer, herunder patienter i respiratorbehandling.
Begge kurser består af teori, praktiske øvelser og følgevagter på en hospitalsafdeling.
Flere oplysninger
Kontorchef, Koncern HR, Bente Gjørup, tlf. 4043 3659 / Bente.Gjoerup@stab.rm.dk