10.03.2020

Selvom konflikter mellem en borger og medarbejder virker harmløse, kan de eskalere med tiden og føre til trusler og vold. Hold øje med mønstre i konflikterne, så I kan forebygge dem, anbefaler forsker fra Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning

Mennesker, der arbejder med psykisk syge, ældre, specialskolebørn og indsatte, indgår ofte i længerevarende relationer med borgerne. Nu viser forskning, at hvis relationen mellem medarbejder og borger er præget af mange konflikter over længere tid, øger det risikoen for trusler og vold.

Tidligere forskning peger på, at aggressiv adfærd kan eskalere indenfor samme situation. Nu viser et nyt studie, at også antallet af konflikter har betydning. For selvom den enkelte konflikt virker harmløs i situationen, kan den føre til mere alvorlige hændelser som trusler og vold, hvis den gentages.

Synliggør konfliktmønstrene

Charlotte Gadegaard er psykolog, forsker og hovedforfatter til undersøgelsen af, hvad konfliktniveauet på en arbejdsplads kan betyde for medarbejderne.

Ifølge forskeren har mange arbejdspladser fokus på deeskaleringsteknikker, og det er godt og vigtigt. Men det er ikke nok at give den enkelte medarbejder et konfliktnedtrapningskursus, eller at se konflikter som et individuelt problem. Ledelsen bør også være opmærksom på, hvordan konfliktmønstret ser ud på arbejdspladsen som helhed:

- Måske er der situationer eller tidspunkter på dagen, der er særligt risikofyldte? Måske har én af borgerne et behov, som man skal kende? Det kan også være, at én af medarbejderne har fået en fastlåst og konfliktfyldt relation til en borger.

Tal om konflikterne

Det kræver et vist mod at fortælle sin kollega eller leder, hvis man har været indblandet i et skænderi eller en konflikt med en borger. De fleste vil gerne vise, at de har 'styr på det'.

Men hvis ledere og medarbejdere, f.eks. i forbindelse med arbejdsmiljødrøftelserne, tør tale om de situationer, hvor konflikterne opstår, kan det åbne for en fælles drøftelse af, hvad der skal til for at forebygge konflikterne, forklarer Charlotte Gadegaard.

- Formålet med at synliggøre mønstrene er ikke at hænge nogen ud. Formålet er at få taget hånd om konflikterne, mens de er små. Det er nemlig mest effektivt at forebygge trusler og vold, hvis man starter allerede på konfliktniveauet og håndterer det dér, forklarer Charlotte Gadegaard.

Fakta om undersøgelsen

• Undersøgelsen er en del af projektet Risikofaktorer for vold og trusler der udgår fra Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning. I undersøgelsen besvarede 3584 ansatte i Kriminalforsorgen, ældreplejen, psykiatrien og specialskolerne spørgeskemaer om deres oplevelser på arbejdet med vold, trusler, mobning og følelsesmæssig udmattelse.
• Den videnskabelige artikel A longitudinal study of the possible escalation of aggressive behaviors – from bullying and conflicts to workplace violence. Is emotional exhaustion a mediator? er trykt i tidsskriftet Work.

Fakta om trusler og vold på danske arbejdspladser

• I 2018 svarer 5,8 % af lønmodtagerne, at de har været udsat for vold i forbindelse med arbejdet, mens 8,4 % af lønmodtagerne har oplevet trusler om vold
• Mest udsat for vold er specialpædagoger, politi- og fængselsbetjente samt social- og sundhedsassistenter
• Mindst udsat for vold er naturvidenskabelige teknikere, elektrikere, tømrere og snedkere

Kilde: Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2018, udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Yderligere oplysninger

Kontakt: Psykolog, ph.d. Charlotte Ann Gadegaard, tlf. 7843 3500 og e-mail: choram@rm.dk