20.03.2020

Alle patienter, som er henvist med symptomer på COVID-19, skal benytte en særskilt indgang til Regionshospitalet Randers.

Indgangen til Akutmodtagelsen på Regionshospitalet Randers bliver nu opdelt, så patienter med mistanke om COVID-19 ikke kommer ind samme vej som øvrige patienter.

Patienter, der er henvist til hospitalet med symptomer på COVID-19, skal bruge en midlertidig indgang, som er etableret ved ambulanceindkørslen på Skovlyvej. Der er skiltning til den midlertidige indgang.

Det er VIGTIGT, at adgangen sker via fortovet, idet ambulancerne fortsat kører til og fra ambulancehallen.

Det er IKKE tilladt at køre ind til ambulanceindgangen. Parkering kan fortsat ske foran Akutmodtagelsen på Skovlyvej.

Patienter, der skal til Akutmodtagelsen i sammenhænge, der IKKE er relateret til COVID-19, skal fortsat benytte Indgang B, Skovlyvej 9.

Se oversigt over hospitalets åbne indgange

Flere oplysninger

  • Cecilia Honores Møller, kommunikationschef, tlf.: 4079 2609

RDS_Indgang B skiltning til ny indgang.png

RDS_Skiltning til ny indgang.png