201124_Kort_Test-i-vest_.png

Tryk på kortet for at se det i større udgave. Bemærk, at kort og køreplaner kan blive ændret. Se www.corona.rm.dk for gældende kort og planer.

 

24.11.2020

Om få dage er Region Midtjylland oppe på at tilbyde test 12 steder i og omkring Holstebro og Ringkøbing-Skjern kommuner. I de to kommuner opfordrer sundhedsmyndighederne alle borgere til at bestille tid og lade sig teste i den kommende tid. 

Mandag anbefalede sundhedsmyndighederne alle med bopæl i Holstebro og Ringkøbing-Skjern kommuner at blive testet for COVID-19. Baggrunden er højt smittetryk og tæt overvågning af virusvarianter.

På den baggrund har Region Midtjylland i det forløbne døgn arbejdet intensivt på at planlægge det samlede testtilbud som det vil se ud foreløbigt til og med søndag 6. december.

Fra onsdag

Region Midtjylland udvider også testmulighederne i Lemvig og Struer kommuner, så det nu er muligt at bestille tid til test i:

  • Testcenter Holstebro, Mozartsvej 5, 7500 Holstebro
  • Lemvig Sundhedshus, Vænget 10, 7620 Lemvig
  • Mejrup Kultur & Fritidscenter, Elkærvej 26, 7500 Holstebro
  • Vinderup Hallerne, Halvej 2B, 7830 Vinderup
  • Ulfborg Fritidscenter, Sportsvej 1, 6990 Ulfborg
  • Tarm Sundhedshus, Indgang A, Apoteker Rasmussens Plads 6, 6880 Tarm
  • Ringkøbing Sundhedshus, Trivselsbygningen, Nørredige 28, 6950 Ringkøbing
  • Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, Ranunkelvej 1, 6900 Skjern
  • Struer Energipark, Morten Andersens Passage 7, 7600 Struer
  • Thyborøn Wærket (25., 26., 27. november og 1. december)

Fra torsdag

Fra torsdag 26. november bliver der også mulighed for at blive testet i Rofi-centret i Ringkøbing og på en endnu ikke fastlagt adresse i Videbæk.

Åbningstid og adresser

Åbningstiden er alle steder kl. 9-16. Husk, at tidsbestilling på www.coronaprover.dk er nødvendig.

www.corona.rm.dk har Region Midtjylland samlet svar på en lang række spørgsmål om test for COVID-19.

 

Flere oplysninger

  • Lægefaglig direktør, Per Sabro Nielsen, Præhospitalet, tlf. 2134 9887