30.11.2020

Hjemløse, misbrugere og andre sårbare borgere deltager sjældent i de nationale kræftscreeningsprogrammer. Et nyt forskningsprojekt på Regionshospitalet Randers skal finde ud af, hvorfor det er sådan, og hvad der skal til for at få flere sårbare borgere til at deltage i kræftscreening.

Undersøgelser viser, at kræftområdet i Danmark er præget af stor social ulighed. Mennesker med kort uddannelse, lav indkomst, minoritetsbaggrund eller som bor alene, har en lavere deltagelse i kræftscreening end andre grupper i samfundet. Det gælder i endnu højere grad for de særligt udsatte og sårbare som misbrugere og hjemløse. 

Interviews i varmestuer

Men hvorfor deltager de udsatte og sårbare sjældnere end andre i kræftscreening? Vil de egentlig deltage? Og hvad skal der til? Det er nogle af de spørgsmål, som Camilla Rahr Tatari, ph.d.-studerende ved Afdeling for Folkeundersøgelser, med sit forskningsprojekt vil finde svarene på.

- Det er i første omgang hjemløse og misbrugere i Randers og Aarhus kommuner, som vi samarbejder med i projektet, og som skal give mig nogle svar. Jeg opsøger dem på varmestuer og stiller dem spørgsmål om screening, siger Camilla Rahr Tatari.

Screening er en god idé

Selv om COVID-19-situationen gør det vanskeligt, har hun allerede gennemført over 20 interviews i Randers.

Kendetegnende for tilbagemeldingerne indtil videre er, at de sårbare grupper synes, at screening er en god idé, og at de er glade for, at sundhedsvæsenet stiller sådan et tilbud til rådighed.

- De vil også gerne deltage, men mange af dem fejler mange forskellige ting, så nogle gange føler de, at de lige skal have styr på en af de andre sygdomme, før de har overskud til at tænke på screening, siger Camilla Rahr Tatari. 

Håndholdt indsats

Perron 4 er et kommunalt værested i Randers for mennesker med særlige sociale problemer, f.eks. hjemløshed, psykiske problemer og ensomhed. Det er et af de steder, hvor Camilla Rahr Tatari taler med brugerne om screening.

Charlotte Harbo, sygeplejerske ved Randers Kommune og tilknyttet Perron 4, håber, at projektet kan være med til at øge sundheden og forebygge sygdomme hos en gruppe svage borgere, som har svært ved at gøre brug af de tilbud, som sundhedsvæsenet stiller til rådighed - f.eks. kræftscreening. 

- De vil egentlig gerne bruge tilbuddene, men de kommer ikke afsted. Enten fordi indkaldelsen aldrig når frem til dem, fordi de ikke har e-Boks eller ikke tjekker den. Eller også fordi de er kognitivt udfordret, og har svært ved at prioritere aftalerne, siger Charlotte Harbo.

Hun peger på, at der er brug for en bogstavelig talt håndholdt indsats for at øge de udsattes deltagelse i screeningsprogrammer.

- Jeg ved af erfaring, at vi skal følge dem til hospitalet, og så skal vi også være med, når læger og sygeplejersker informerer dem om, hvad der skal ske, så vi efterfølgende kan gennemgå det med dem, siger Charlotte Harbo.

Stort potentiale for at forebygge kræft

Udover hjemløse og misbrugere har Camilla Rahr Tataris projekt også fokus på udsatte grønlændere og ufrivilligt ensomme, som også skal opsøges og udspørges om kræftscreeningen. 

- Jeg håber, at vi ud fra de tilbagemeldinger, vi får fra borgerne, kan udarbejde konkrete anbefalinger til, hvad et skræddersyet tilbud skal indeholde. Screeningsprogrammerne er jo lavet for at opspore kræftsygdom og forstadier til kræftsygdom tidligt. Hvis vi kan lykkes med at få flere af de særligt sårbare grupper til at deltage i screening, er der derfor et stort potentiale for at forebygge alvorlige tilfælde af kræft, siger Camilla Rahr Tatari.

Om forskningsprojektet

• Projektet er en kvalitativ interviewundersøgelse med særligt udsatte målgrupper: hjemløse, misbrugere, udsatte grønlændere og ufrivilligt ensomme om kræftscreening.
• Formålet er at finde ud af, hvorfor de udsatte målgrupper ikke deltager i så høj grad i kræftscreeningen som befolkningen som helhed.
• Projektet begyndte i august 2020 og forventes afsluttet i juli 2024
• Projektet støttes med bevillinger fra Kræftens Bekæmpelse, Folkesundhed i Midten og Helsefonden

Flere oplysninger

• Camilla Rahr Tatari, cand.scient.san.publ. og ph.d.-studerende, tlf.: 4260 0093
• Cecilia Honores Møller, kommunikationschef, tlf.: 4079 2609