30.10.2020
It-problemer betyder forsinkelser resten af dagen. Region Midtjylland øger, hvor det er muligt testkapaciteten i weekenden.
Tidligere i dag opstod der problemer med det system, der kobler COVID-19 test sammen med borgernes identitet.
Problemerne blev løst, men de nåede desværre inden at skabe forsinkelser, som det ikke har været muligt at indhente.
Der vil derfor i dag være borgere, der går forgæves til en test-aftale. Det er desværre ikke muligt at ombooke aftalerne, og berørte borgere skal derfor bestille en ny tid på www.coronaprover.dk, hvor der er indlagt yderligere tider.
Region Midtjylland beklager den ekstra ventetid, som it-problemerne medfører og indsætter i weekenden ekstra kapacitet, hvor det er muligt.
Se hvor der bliver testet med og uden tidsbestilling i weekenden på www.corona.rm.dk og bestil tid på www.coronaprover.dk
Flere oplysninger
- Lægefaglig direktør Per Sabro Nielsen, tlf. 2134 9887