22.09.2020 

Piskesmæld findes i flere forskellige grader. En tidlig vurdering af den enkelte patient gør det muligt at vurdere, hvem der er i størst risiko for langvarige mén. Det viser en doktorafhandling, som udspringer fra Neurologi på Regionshospitalet Viborg. 

En bil holder stille ved en lysregulering. Den bagvedkørende bilist har overset det røde lys og bremser hårdt op, men når ikke at tage farten helt af bilen, før den påkører bilen foran sig. 

Ovenstående fiktive scenarium kan give føreren af den forreste bil et piskesmæld, hvilket hvert år rammer 5.000-6.000 danskere. En smertefuld tilstand, som de fleste heldigvis kommer over i løbet af få måneder. 

Men en mindre andel af de piskesmældsramte står tilbage med langvarige smerter, der både er dyrt for den enkelte patient og for samfundet. 

Helge Kasch. Foto: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt

Derfor er det afgørende hurtigst muligt at kunne vurdere, hvor alvorlig situationen er, og her kan en ny doktorafhandling fra Regionshospitalet Viborg få afgørende betydning.

Overlæge på Neurologi ved Regionshospitalet Viborg, Helge Kasch, har nemlig opdaget, at man ved at måle på graden af hovedpine, nakkesmerte-intensitet, antal ikke-smertefulde symptomer og nakkebevægelighed kan forudsige, hvilke patienter med piskesmældssmerter, der er i høj risiko for at få en varig arbejdsfunktionsnedsættelse eller et varigt handicap efter ulykken.

- Det har blandt sundhedspersonalet længe været et stort ønske at finde en måde, hvorpå man kan blive bedre til at vurdere sværhedsgraden af piskesmæld og på den måde blive bedre til at forudsige, hvilke patienter, der er i størst risiko for at få varige funktionsnedsættelser, siger Helge Kasch. 

Tidlig indsats

Cirka 9 ud af 10 patienter med piskesmæld bliver smertefrie inden for tre måneder.

Men de resterende 8-12 procent vil ud over en langvarig arbejdsfunktionsnedsættelse opleve en forværring af smerterne i tiden efter ulykken med en øget smertefølsomhed. 

Gennem to delstudier opdagede Helge Kasch, at testen for nakkebevægelighed var en vigtig faktor i udredningen af patienterne, når han skulle give en prognose for patientens fremtidsudsigter og førlighed. Ved at udføre testen inden for en uge efter ulykken, kunne han nu forudsige den arbejdsrelaterede påvirkning 1 år efter piskesmældet opstod.

- Hos personer, der har været udsat for et såkaldt whiplash traume kan både biologiske, psykologiske og sociale faktorer være af betydning for, hvordan man klarer sig fremover. Den ny test, DWGRAS (The Danish Whiplash Group Risk Assessment Score) kan tage højde for alle disse komponenter og derved bedre sikre en brugbar risikovurdering tidligt i forløbet efter man har været udsat for et piskesmæld, siger overlægen. 

Overlæge Helge Kasch forsvarer sin doktorafhandling 'Pain and Long-term Disability following Whiplash Injury' 25. september 2020 på Aarhus Universitet.

Yderligere oplysninger:

Helge Kasch, overlæge, Neurologi, Regionshospitalet Viborg tlf.: 4052 9837.