Regionens budget for 2021 er vedtaget
24.09.2020
Som aftalt i budgetforliget 8. september 2020 er Region Midtjyllands budget for næste år nu vedtaget.
Partierne er enige om at sende knap 90 mio. kr. ud på hospitalerne og i psykiatrien. Budgettet rummer også penge til stigende medicinudgifter, udbredelse af telemedicin, socialsygeplejersker, mindre brugerbetaling på børne- og fødeafdelinger og en ekstra håndsrækning til kvalitetsfondsbyggerier i Aarhus og Gødstrup.
Flere store anlægsprojekter er en del af aftalen, bl.a. en helt ny psykiatri i Viborg, flere sundhedshuse og udvikling af Regionshospitalet Silkeborg.
Budget 2021 er vedtaget på regionsrådsmødet 23. september 2020. Ulrich Fredberg (V) stemte imod, med henvisning til at der er afsat for få penge til Regionshospitalet Silkeborg i investeringsplanen 2021-2029.
Hør regionsrådets budgetbehandling her (ca. 80 min)