Teststed for raske flytter fra hospitalet til Forum Horsens
04.09.2020
Tirsdag 8. september flytter test af raske borgere med en booket tid til COVID-19 test fra Regionshospitalet Horsens til Forum Horsens.
Flytningen sker for at mindske trængslen ved hospitalet.
Test af raske med og uden tidsbestilling vil fra og med tirsdag 8. september ske på samme adresse, nemlig ved Forum Horsens på Langmarksvej 61 i Horsens. Teststedet er på parkeringspladsen ved AC Horsens.
Forkert adresse ved booking
Det er ikke er muligt at informere om fremtidige adresseændringer for teststeder på coronaprover.dk. Derfor vil nogle borgere opleve, at adressen på deres booking af test i Horsens er forkert.
Det gælder borgere uden symptomer, der har inden tirsdag 8. september har booket tid til test på dagen tirsdag 8. september, eller i dagene derefter.
Deres aftaler vil på sundhed.dk fremstå med adressen Regionshospitalet Horsens, Indgang i endegavl, bygning G, Sundvej 30, 8700 Horsens, selvom teststedet fra tirsdag 8. september flyttes til Forum Horsens på Langmarksvej 61 i Horsens.
Ændringen gælder udelukkende for raske borgere, der har tid til test i Horsens.