Det bliver muligt at møde op til vaccination mod COVID-19 uden forudgående tidsbestilling flere steder i Region Midtjylland. I Aarhus-området drejer det sig om centrene på Aarhus Ø, Olof Palmes Allé og i Hørning.

Det går godt med at vaccinere østjyderne mod COVID-19. Hen over julen bliver det endnu lettere at lægge skulder til sit stik. Der bliver nemlig mulighed for at komme forbi uden forudgående tidsbestilling på udvalgte vaccinationssteder. Tilbuddet starter onsdag den 22. december og løber frem til og med den 2. januar 2022. Fra uge 1 skal man igen have bestilt tid før fremmøde.

For at benytte sig af tilbuddet, skal man have fået invitation til vaccination fra Sundhedsstyrelsen og være minimum 12 år

  • Borgere skal være indlæst og have modtaget en invitation til vaccination/revaccination fra Sundhedsstyrelsen, før de kan komme forbi til vaccination uden tidsbestilling.
  • Muligheden gælder kun personer fra 12 år og op. Børn mellem 5 og 11 år skal fortsat booke en tid til vaccination.
  • Hvis man ikke har fået invitation fra Sundhedsstyrelsen, vil man blive afvist ved vaccinationscentret

Adresser på vaccinationscentre med vaccination uden tidsbestilling

Vaccinationscenter Aarhus Ø
Hveensgade 4
8000 Aarhus C

Vaccination Aarhus Nord
Olof Palmes Allé 35
8200 Aarhus N

Vaccination Hørning
Nydamsvej 17
8362 Hørning

Åbningstiderne kan ses på regionens hjemmeside (DK-kort): https://www.rm.dk/om-os/aktuelt/corona/vaccination-mod-covid-19/vaccinationssteder/