22.12.2021

Sundhedsstyrelsen fremrykker 3. stik, så alle over 18 år også kan blive vaccineret mod covid-19 4,5 måned efter 2. stik. Det betyder, at man fra i morgen, 23. december, igen skal bestille tid til vaccination langt de fleste steder i Region Midtjylland. 

I går var situationen den, at Region Midtjyllands vaccinecentre manglede skuldre at stikke i. Derfor blev der åbnet for vaccination uden tidsbestilling. 

Med dagens tilbud om at invitere mange tusinde nye borgere til at få det 3. stik vender Region Midtjylland tilbage til, at man langt de fleste steder skal bestille tid. 

- Det gør vi for at give både borgere og medarbejdere de bedste betingelser uden kø og ventetid, siger koncerndirektør Ole Thomsen. 

Der vil være enkelte steder, hvor der fortsat vil være mulighed for at blive vaccineret uden tidsbestilling. Derfor opfordres alle til at orientere sig på kortet over vaccinationssteder. 

Se hvor og hvornår du kan blive vaccineret på det nationale kort over vaccinesteder på corona.rm.dk.

Kortet opdateres løbende. 

Se nyheden om fremrykning af 3. stik på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

 

Kontakt

  • Koncerndirektør Ole Thomsen, tlf. 21 46 98 07