23.02.2021

Hedensted og Odder får i uge 9 hver sit nye COVID-19 vaccinationssted, som skal erstatte de midlertidige vaccinationsordninger. De første tider til vaccination på de nye steder kan bookes fra i dag den 23. februar.

De nye vaccinationssteder etableres på de samme adresser, som der er i dag er midlertidige vaccinationsordninger i de to kommuner.

'Vaccination Hedensted Centret' åbner i Hedensted Centeret mandag den 1. marts, og 'Vaccination Odder Spektrum' åbner i Spektrum Odder tirsdag den 2. marts.

De første tider til vaccination på de nye vaccinationssteder er allerede nu tilgængelige på www.vacciner.dk. Tiderne kan bookes af borgere, som har fået en invitation til vaccination i e-boks.

Borgere, som er blevet førstegangsvaccinerede på de midlertidige vaccinationssteder, vil blive tilbudt revaccination samme sted til og med uge 11.

Der vil løbende blive oprettet nye tider til booking, efterhånden som vaccinerne ankommer.

Fakta om vaccinationsstederne

De nye vaccinationssteder åbner under ledelse af Regionshospitalet Horsens og i et tæt samarbejde med Hedensted og Odder Kommuner.

Regionshospitalet Horsens driver i forvejen Vaccinationscenter Horsens på Fuglevangsvej i Horsens og vaccinationsindsatsen af hospitalets frontpersonale.

Kapaciteten er:

  • Vaccination Hedensted Centret, Gesagervej 68-70, 8722 Hedensted, får kapacitet til 5.400 vaccinationer pr. uge.
  • Vaccination Odder Spektrum, Parkvej 5, 8300 Odder, får kapacitet til 2.600 vaccinationer pr. uge.
  • Vaccinationscenter Horsens, Fuglevangsvej 61, 8700 Horsens har plads til 10.500 vaccinationer pr. uge.

Alle borgere modtager besked i e-boks, når det er deres tur til at booke vaccination.

Flere oplysninger

  • Anne Overgaard Bohlbro, sundhedsfaglig projektleder, tlf. 2963 1844
  • Nils Falk Bjerregaard, lægefaglig direktør, tlf. 2296 0649