10.02.2021

Gulsot i de første levedage øger ikke risikoen for senere at udvikle autisme. Det viser en omfattende undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, hvor forskere har gennemgået alle videnskabelige studier, der er lavet på området.

Op mod 80 procent af alle nyfødte får gulsot; det vil sige bliver mere eller mindre gule i huden 3 til 5 dage efter, at de er født. Derfor gav det forståeligt nok anledning til bekymring blandt forældre, da en videnskabelig undersøgelse for omkring ti år siden viste, at gulsot kunne øge risikoen for, at barnet fik autisme.

Siden har mange undersøgelser påvist sammenhængen mellem gulsot og autisme - bl.a. to metaanalyser, der sammenfatter resultaterne fra en række undersøgelser. Men det har været svært at danne sig et overblik over de mange, forskellige fund.

Forskere fra Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet har valgt at se grundigt på den forskningsmæssige kvalitet af alle tidligere videnskabelige undersøgelser af gulsot og autisme. Og deres resultat er netop blevet publiceret i det videnskabelige tidskrift Pediatric Research.

- Når vi vurderer de mange undersøgelser ud fra deres videnskabelige kvalitet, så finder vi ingen sammenhæng mellem gulsot og autisme, siger Monica Lauridsen Kujabi, der er læge og tilknyttet Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital.

- Derfor håber vi, at vores studie både kan berolige forældre og forklare baggrunden for de sammenhænge, der tidligere er fundet.

Kritisk analyse af 36 studier

Forskerne har systematisk gennemgået 36 enkeltundersøgelser af gulsot og autisme, som er blevet inddelt i høj og lav kvalitet. Ni af studierne blev vurderet til at være af høj kvalitet. De gennemgik yderligere en kritisk kvalitetsanalyse, og den endelige konklusion er baseret på disse gode studier.

De undersøgelser, der ikke var blandt de ni udvalgte, havde helt basale metodeproblemer med risiko for, at resultaterne ikke repræsenterer den reelle sammenhæng mellem gulsot og autisme.

For eksempel giver undersøgelser, hvor forældre til børn med og uden autisme skal huske, hvorvidt deres barn var gult i huden som spæd, risiko for, at de to grupper af forældre husker forskelligt: Altså at de, som har børn med autisme, husker alle detaljer, mens de andre har glemt mange detaljer.

Også basale forhold som barnets køn, og hvorvidt børnene var født for tidligt eller ej, var udeladt i mange undersøgelser.

Svært at sammenligne børn med og uden gulsot

Da gulsot ofte udvikles 3 til 5 dage efter fødslen, betyder det, at de fleste nyfødte er udskrevet, når gulsot udvikles. De vil kun fremgå af hospitalsregistre eller landspatientregistre, hvis barnet bliver indlagt af en læge. Så børn, der er indlagte af andre grunde, vil derfor have større risiko for at få diagnosticeret gulsot, selvom det ikke er årsagen til indlæggelsen.

- Indlagte børn er ofte født for tidligt, har lav vægt, har haft en kompliceret fødsel eller lider af andre sygdomme. Derfor er indlagte børn ofte ikke sammenlignelige med børn, der ikke er indlagt med hensyn til en lang række risikofaktorer, som også kan være forbundet med autisme, fortæller Monica Lauridsen Kujabi.

- I vores undersøgelse har vi lavet en sammenfattende analyse af de studier, som rent faktisk er sammenlignelige og har en høj kvalitet. Og ud fra det konkluderer vi, at forældre ikke behøver at bekymre sig om, at der er en sammenhæng mellem gulsot og barnets senere adfærd i form af autisme.

FAKTA om gulsot:

• Gulsot hos nyfødte viser sig ved, at huden og det hvide i øjnene, bliver gult. Det skyldes, at der er øgede mængder af farvestoffet bilirubin i blodet.
• Op mod 80% af alle nyfødte har gulsot. Det vil sige, at de bliver mere eller mindre gule i huden 3 til 5 dage efter, at de er født.
• C 1 % af alle nyfødte udvikler gulsot, som er behandlingskrævende. Behandlingen er fototerapi (lysterapi), som er en non-invasiv og skånsom behandling.
• Kun i meget sjældne tilfælde udvikler gulsot sig til en alvorlig sygdom. Det sker for ca. 35 børn om året i Danmark, hvilket svarer til en halv promille af alle nyfødte på et år. 

Bag om forskningsresultatet:

Studietype: Systematisk litteraturstudie

Samarbejdspartnere: Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital

Ekstern finansiering: Ingen

Interessekonflikter: Ingen

Læs den videnskabelige artikel:

Publiceret i Pediatric Research online 1/2-20:

https://doi.org/10.1038/s41390-020-01272-x

Yderligere oplysninger

Monica Lauridsen Kujabi, læge, Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital, mobil 23862727, e-mail: monica.kujabi@gmail.com