Fælles pressemeddelelse fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet 

07.01.2021 

Forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet viser, at risikoen for at udvikle Guillain-Barré syndrom er størst i den første måned efter en akut infektion, og at risikoen for at udvikle sygdommen er forhøjet helt frem til den femte måned efter infektionen.

Guillain-Barré syndrom er en sjælden type akut nervebetændelse, som skyldes, at kroppens immunforsvar angriber nerverne. Særligt akutte infektioner men også andre påvirkninger af kroppen, herunder vaccinationer, operationer og tumorer, er tidligere sat i forbindelse med en øget risiko for at udvikle Guillain-Barré syndrom. De nøjagtige årsagsmekanismer for Guillain-Barré syndrom er fortsat ukendte, og hidtil har man heller ikke vidst, hvor meget og hvor længe risikoen for at udvikle sygdommen er forhøjet efter akutte infektioner. 

De danske forskere fandt i Landspatientregisteret 2414 patienter, der havde Guillain-Barré syndrom i Danmark mellem 1987 og 2016, og sammensatte en kontrolgruppe bestående af 10 personer pr. Guillain-Barré syndrom patient med samme alder, køn m.v. Herefter undersøgte forskerne, hvilke infektioner Guillain-Barré syndrom patienterne og personerne i kontrolgruppen havde fået diagnosticeret på et hospital eller var behandlet for af egen læge. 

- Der er en stærk, tidsmæssig sammenhæng mellem både infektioner behandlet af egen læge og især hospitalsdiagnosticerede infektioner og risikoen for efterfølgende udvikling af Guillain-Barré syndrom, siger 1. reservelæge Lotte Sahin Levison på Aarhus Universitetshospital, som har lavet undersøgelsen som led i sin ph.d.-afhandling på Aarhus Universitet. 

Akutte infektioner diagnosticeret på hospital i en 60-dages periode før Guillain-Barré syndrom blev fundet hos 4,3 % Guillain-Barré syndrom patienter mod 0,3 % af kontrolpersonerne, og det svarer til en 13,7 gange forøget risiko for Guillain-Barré syndrom. Den største risiko for efterfølgende Guillain-Barré syndrom blev observeret for lungebetændelse, infektion i mave-tarmkanal og blodforgiftning. En infektion behandlet af egen læge blev inden for 60 dage blev fundet hos 22,4 % af Guillain-Barré syndrom patienterne og 7,8 % af kontrolgruppen, hvilket svarer til en 3,5 gange forøget risiko for efterfølgende at udvikle Guillain-Barré syndrom. 

Risikoen for at udvikle Guillain-Barré syndrom er størst i den første måned efter akut infektion, men der er øget risiko for Guillain-Barré syndrom helt frem til den femte måned efter både hospitalsdiagnosticerede infektioner og infektioner behandlet af egen læge. 

Bag om forskningsresultatet:

Studietype: Populationsbaseret matchet case-kontrol undersøgelse.

Samarbejdspartnere: Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og Neurologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Ekstern finansiering: Legat fra Bevica Fonden, Sven Aage Nielsen Wacherhausens fond, Aase og Ejnar Danielsen fond og A.P. Møller fonden.

Interessekonflikter: Nej

Læs artiklen: Levison LS, Thomsen RW, Sindrup SH, Andersen H. Association of Hospital-Diagnosed Infections and Antibiotic Use with Risk of Developing Guillain-Barré Syndrome. Neurology. 2020 Dec 14:10.1212/WNL.0000000000011342. doi: 10.1212/WNL.0000000000011342. Epub ahead of print. PMID: 33318166.

Yderligere oplysninger: 

Lotte Sahin Levison, 1. reservelæge og ph.d.-studerende ved Neurologi, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, mobil 2680 7160 eller mail: lotlev@rm.dk