30.01.2021 

Mandag morgen tager SOS International A/S og Carelink A/S fat på at hurtigteste danskere i hele landet. De to virksomheder har fået opgaven af regionerne, som i dag underskrev kontrakterne.

Hurtigtest, lyntest, kvik og antigentest - den enkle måde at blive testet for COVID-19 på har mange navne, men fra mandag kun to leverandører. 

SOS International A/S tester i Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Nordjylland, mens Carelink A/S hurtigtester i Region Syddanmark. 

- Det er gået stærkt, næsten som kviktesten, men vi har skrevet under, fordi vi er overbevist om, at kvaliteten er i orden og leverandørerne kan leve op til deres ansvar for datasikkerhed, siger koncerndirektør i Region Midtjylland Anders Kjærulff, der lørdag eftermiddag underskrev kontrakterne på vegne af regionerne. 

Her hurtigtestes 

Adresser og åbningstider for hurtigtest med offentlig adgang fremgår nu af regionernes hjemmesider:

Flest mobile kviktest 

Opgaven med at hurtigteste bliver fordelt, så 60 % bruges mobilt (testpersonalet kommer ud til borgerne), 40 % anvendes stationært (borgerne kommer til fast testlokalitet). 

Mobile beredskaber kan sendes ud til eksempelvis plejehjem, ungdomsuddannelser, kommunale institutioner, universiteter eller andre steder, hvor det i tråd med den nationale test strategi er relevant med øget screening og smitteopsporing. 

Med hurtigtesten får man svar indenfor maksimalt 30 minutter. De stationære teststeder holder som minimum åbent alle ugens dage fra kl. 8-20.

Aftalerne træder i kraft 1. februar og varer til udgangen af april 2021. 

Forventet fordeling af kviktest

Forventet antal daglige test fordelt per region ved 100.000 test om dagen:

  • Region Nordjylland 11.000     
  • Region Midtjylland 17.000     
  • Region Syddanmark 17.000     
  • Region Sjælland 14.000     
  • Region Hovedstaden 41.000 

Flere oplysninger

  • Spørgsmål om udbud af kviktest kan rettes til koncerndirektør i Region Midtjylland Anders Kjærulff, tlf. 2016 7347
  • Spørgsmål om adresser, samarbejde med kommuner m.m. rettes til de enkelte regioners pressevagter. 

Antigentest - også kaldet kviktest. Fotos findes på pressesiden. Foto: Region Midtjylland, Rune Borre-Jensen FAntigentest - også kaldet kviktest. Fotos findes på pressesiden. Foto: Region Midtjylland, Rune Borre-Jensen 

Fotos 

Fotos af antigentest/kviktest findes på pressesiden
Fotos er taget på SOS Internationals teststed i Aarhus.
Foto: Region Midtjylland, Rune Borre-Jensen.