Få overblik over forureningen på Høfde 42
09.07.2021
Gennem årene er der lavet mange og omfattende undersøgelser af generationsforureningen på Høfde42. Nu er der samlet et overblik over det omfattende tekniske materiale.
Kemikaliedepotet ved Høfde 42 har en lang historie, og der er gennem årene lavet mange omfattende forureningsundersøgelser, fysiske anlæg og delvise oprydninger. Derfor er det historiske materiale på forureningen kæmpestort.
Derfor har regionens jordforureningsfolk nu kogt de mange 1.000 siders historiske tekniske materiale ned til en håndfuld notater.
De beskriver alle relevante forhold i og omkring kemikaliedepotet ved Høfde 42.
Udbudsmateriale klar i andet halvår
Materialet er primært rettet mod virksomheder, som kunne være interesseret i at byde på den kommende oprensning. Men alle med interesse er selvfølgelig velkomne til at læse med.
De præcise krav til oprensningen vil blive offentliggjort i løbet af anden halvår 2021, hvor det samlede udbudsmateriale offentligøres.
Notaterne findes her på regionens hjemmeside under overskriften +Publikationer
Foto fra borgermøde om oprensningen afholdt 14. juni 2021 i Lemvig. Foto. Region Midtjylland.