Sygdom, social støtte og arbejde forklarer stress
10.05.2021
Sygdom er den vigtigste forklaring på stressniveauet uanset alder. Samtidig bidrager manglende social støtte og arbejdssituation også væsentligt til stressniveauet, viser en ny analyse af befolkningsundersøgelsen: Hvordan har du det? fra forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM.
Længerevarende stress kan medføre en øget risiko for at udvikle psykiske og fysiske sygdomme, samtidig med at mange mister tilknytning til arbejdsmarkedet. Og netop arbejde bliver ofte anset som den vigtigste forklaring på stress, men vores indsats for at forebygge og behandle stress bør bygge på en mere helhedsorienteret forståelse af årsagerne til stress, viser et nyt forskningsstudie lavet på baggrund af mere end 32.000 besvarelser af undersøgelsen: Hvordan har du det? 2017 i Region Midtjylland.
Sygdom er den vigtigste forklaring på stress i alle dele af befolkningen
Sygdom er, ifølge studiet, uden sammenligning den vigtigste forklaring på stress – ikke blot for befolkningen samlet set, men også for begge køn, i alle aldersgrupper og på tværs af uddannelsesniveauer.
- Stress fører til sygdom, men sygdom fører også til stress. Resultaterne tegner et meget tydeligt billede af sygdom som den vigtigste forklaring på stressniveauet i befolkningen, fortæller seniorforsker Finn Breinholt Larsen fra forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM og påpeger, at sygdom kan være en stressfaktor på flere måder:
- Dels er der de direkte virkninger som f.eks. smerter, træthed og bekymringer, dels kan behandlingen være belastende. Men sygdom kan også gribe dybt ind i menneskers sociale relationer. Nogle ryger ud af arbejdsmarkedet, andre savner energien til at være sammen med venner og familie.
Af forskningsstudiet fremgår, at manglende social støtte og arbejdssituation også bidrager væsentligt til stressniveauet.
Arbejdspladsen er velegnet til stressreducerende indsatser
Arbejdssituation er en vigtig forklaring på stress blandt dem, der i arbejde og blandt dem, der er arbejdsløse. Alle de andre forhold i hverdagen bidrager imidlertid også til stressniveauet. Og i en sådan grad, at hvis vi alene fokuserer på arbejdssituationen, så er det sandsynligvis ikke tilstrækkeligt til at forebygge og behandle stress.
- Selvom arbejdssituation er den vigtigste forklaring hos de erhvervsaktive, så er det vigtigt også her at se på ikke-arbejdsrelaterede forhold som eksempelvis social støtte, sygdom, bolig og økonomi. Samlet bidrager de nemlig langt mere til stressniveauet end arbejdssituationen, forklarer forsker Jes Bak Sørensen, DEFACTUM, og uddyber:
- Det betyder, at stressreducerende strategier og indsatser bør tage et helhedsorienteret udgangspunkt, der inddrager flere områder af den enkeltes liv, fremfor at fokusere på et enkelt områder som eksempelvis arbejde. Skal vi stress til livs, så kræver det et bredere forståelse af årsagerne til stress. Arbejdspladsen er dog stadig en velegnet arena til stressreducerende indsatser.
Del af et større forskningsprojekt
Studiet er netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift BMC Public Health, og det er udarbejdet i samarbejde mellem DEFACTUM og Aarhus Universitet. Ud over Finn Breinholt Larsen og Jes Bak Sørensen har Mathias Lasgaard fra DEFACTUM og Morten Vejs Willert fra Aarhus Universitet medvirket i studiet.
Studiet indgår i forskningsprojektet "En helhedsorienteret analyse af årsagerne til stress som baggrund for en styrket indsats mod stress". Velliv Foreningen har støttet projektet med 1,4 mio kr. Velliv Foreningen støtter projekter, der fremmer den mentale sundhed i arbejdslivet, og arbejder for, at flere danskere får et godt liv med overskud.
Flere oplysninger
- Jes Bak Sørensen, forsker, DEFACTUM, Region Midtjylland, tlf. 2167 3309, jesbso@rm.dk
- Finn Breinholt Larsen, seniorforsker og programleder, DEFACTUM, Region Midtjylland, tlf. 2273 0252, breinholt@stab.rm.dk
Læs mere om forskningsprojektet på Velliv Foreningens hjemmeside eller på DEFACTUMs hjemmeside.