Beklagelig fejl forsinker vaccination af målgruppe 5
20.03.2021 (rettet 22.03.21 - invitationer bliver snarest sendt ud)
Region Midtjylland beklager at en menneskelig fejl har forsinket invitation til vaccination af nogle borgere i målgruppe 5
Fejlen har alene ramt borgere i målgruppe 5, hvis cpr-nummer begynder med 0. Målgruppe 5 omfatter borgere, der er i særlig risiko for et alvorligt forløb med Covid-19.
Alle berørte borgere bliver inviteret til vaccination af Statens Serum Institut (SSI) via e-boks (med brev, hvis fritaget for e-boks).
Yderligere undersøgelse i gang
Region Midtjylland og Statens Serum Institut undersøger desuden, om lav tilslutning til vaccination i målgruppe 5 skyldes fravalg eller en endnu ukendt fejl.