Regionsrådet mødes fysisk onsdag den 17. marts 2021
16.03.2021
Regionsrådsmødet onsdag den 17. marts 2021 bliver holdt med fysisk fremmøde for regionsrådets medlemmer - borgere kan følge mødet på video.
Onsdag den 17. marts 2021 bliver regionsrådsmødet holdt i regionsrådssalen i Viborg, og regionsrådsmedlemmerne får denne gang mulighed for at møde fysisk op til mødet.
Regionsrådsmøderne har i en periode udelukkende været holdt som videomøder uden fysisk fremmøde for at mindske risikoen for smitte med coronavirus.
Nu bliver der lukket op for, at regionsrådsmedlemmerne kan mødes fysisk i regionsrådssalen, mens borgere fortsat "kun" kan følge mødet live på video på rm.dk via et link, der kommer på hjemmesiden onsdag 17. marts, inden mødet går i gang kl. 13.00.
Regionsrådsmedlemmernes pladser i regionsrådsalen er adskilt af plader af plexiglas.