Valgdagene i Regionshuset Viborg
15.11.2021
Når valgstederne lukker, begynder det at summe af liv i Region Midtjyllands valghovedkvarter i Viborg. Alle er velkomne!
Stemmerne bliver talt op i de enkelte kommuner, mens stemmetal og prognoser bliver studeret i regionshuset på Skottenborg i Viborg. Derfor er det også dér, politikerne i løbet af natten traditionelt undersøger mulighederne for at finde partnere til en konstitueringsaftale for det nye regionsråd.
Regionshuset Viborg er åbent for gæster fra kl. 20.00. Kandidaterne forventes at ankomme i løbet af aftenen. De samles sammen med øvrige gæster i valgcafeen, hvorfra de følger med i prognoser og resultater. Alle er velkomne.
Ved valget i 2017 tikkede de fleste resultater ind mellem midnat og kl. 02.
Onsdag ventes de personlige stemmer at blive optalt og afleveret fra kl. 13 og frem til omkring midnat.