31.08.2022
Tag familien med når blandt andre Regionshospitalet Gødstrup og Psykiatrien i Gødstrup slår dørene op til Åbent Hospital d. 4. september 2022.
Der bliver både Bamseklinik og virtual reality briller, besøg i laboratorier, på sengestuer og i klinikområder - og masser af engageret personale, der brænder for at fortælle om deres arbejde.
Søndag d. 4. september fra kl. 10 inviterer et samlet hospital i Gødstrup nemlig alle interesserede til at se de nye rammer og komme "bag scenen" på det spritnye hospital.
- Vi glæder meget os til at vise vores nye hospital frem. Vi har nu været samlet her i godt 6 måneder og oplever fortsat en stor interesse fra det omgivende samfund i, hvad det er for nogle unikke rammer, patienter og pårørende møder ind til. På søndag har man muligheden for at opleve dette, siger hospitalsdirektør Poul Michaelsen, der også selv stiller op til spørgsmål på dagen.
Book din gratis billet nu
På grund af corona-pandemien og travlhed omkring flytningen er det tre år siden, hospitalet sidst var en del af Danske Regioners "Vi Bygger for livet"-kampagne.
Det var i 2019, hvor over 7000 interesserede borgere besøgte det endnu ikke færdigbyggede hospital.
Nu er det et hospital i drift, der slår dørene op, og både af hensyn til vores patienter, pårørende og det vagtsatte personale – og på grund krav fra brandmyndighederne - er der denne gang en begrænsning af antallet af personer, der må være på hospitalet ad gangen.
- Her kan du også finde det fulde program for begivenhederne i Gødstrup.
Flere oplysninger
- Hospitalsdirektør Poul Michaelsen, poumic@rm.dk / Tlf. 7843 8530
- Kommunikationschef Finn Møller, fm@rm.dk / Tlf. 5125 3537