17.02.2022
Tidligere undersøgelser har peget på, at årstiden for barnets fødsel påvirker risikoen for at få feberkramper. Forskere har derfor brugt danske registre til at undersøge, om der iblandt danske børn er en sammenhæng mellem barnets fødselsmåned og risikoen for feberkramper.
2-5 procent af alle børn får et eller flere tilfælde af feberkramper, inden de bliver 5 år. Risikoen topper ved 16-måneders alderen, og der er meget få børn, som får feberkramper, efter de er fyldt 3 år. Feberkramper kan opstå, når temperaturen kommer over 38,5 grader C. Feberkramper stopper vanligvis af sig selv, men kan være meget skræmmende for børnene og forældrene.
- Selv om børn normalt ikke får mén af feberkramper, så er feberkramper forbundet med en øget risiko for andre sygdomme, bl.a. epilepsi. Derfor er det vigtigt at få klarlagt de faktorer, som kan have betydning for udvikling af feberkramper, herunder om fødselsmåneden har betydning, siger Jakob Christensen, der overlæge i neurologi på Aarhus Universitetshospital og lektor ved Aarhus Universitet.
Forskere ved Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet og Yale University i USA har derfor gennem registre fundet frem til oplysninger om køn, fødselsmåned og indlæggelser med feberkramper for de over 2 mio. børn, som blev født i Danmark mellem 1977 og 2011.
Flere studier har tidligere vist, at årstiden har en betydning for, hvornår småbørn første gang får feberkramper. Risikoen for feberkramper er størst i vintermånederne, hvor virusinfektioner også topper. Risikoen for feberkramper topper, når børnene fylder 16 måneder, og risikoen for at få det første anfald med feberkramper er således højest for de børn, som fylder 16 måneder om vinteren. Forskerne var derfor nødt til at følge alle børn, til de var fyldt 5 år og dermed ikke længere i risiko for at få feberkramper.
Resultaterne viste ligesom tidligere studier, at risikoen for første tilfælde med feberkramper var størst i vintermånederne; f.eks. var risikoen for feberkramper højest i februar, hvor risikoen var mere end fordoblet sammenlignet med august, men når forskerne fulgte børnene op til fem års alderen, så var der ingen forskel på risikoen for feberkramper i forhold til, i hvilken måned børnene var født.
- Resultaterne tyder på, at selv om årstiden for fødslen har betydning for, hvornår børn får deres første feberkrampe tilfælde, så vil børn, der er disponerede for feberkramper, i sidste ende opleve feberkramper, uanset hvornår på året de er født, siger Jakob Christensen.
Forskerne konkluderer derfor, at undersøgelsen viser en tydeligt sæsonbestemt variation i, hvornår det første anfald af feberkramper optræder, men at der ikke er sammenhæng mellem årstiden, hvor barnet er født, og den samlede forekomst af feberkramper ved 5 års alderen.
Bag om forskningsresultatet
Studietype: En dansk landsdækkende kohorteundersøgelse
Samarbejdspartnere: Neurologi - Aarhus Universitetshospital, Institut for Klinisk Medicin, Institut for Biomedicin og Institut for Økonomi - Aarhus Universitet samt Statens Serum Institut og Yale University.
Ekstern finansiering: Forskningsprojektet National er støttet af National Institute of Neurological Disorders and Stroke, Novo Nordisk Fonden, Region Midtjylland og Epilepsiforeningen.
Interessekonflikter: Jakob Christensen har modtaget honorar for at holde foredrag og for at være medlem af UCB Nordics og Eisai AB's videnskabelige rådgivende udvalg og har modtaget støtte til en rejse fra UCB Nordic. De øvrige forfattere har ingen interessekonflikter.
Læs den videnskabelige artikel
Kirstine Juul Christensen, Julie W Dreier, Line Skotte, Bjarke Feenstra, Jakob Grove, Anders D Børglum, Mitja Mitrovic, Chris Cotsapas, Jakob Christensen. Seasonal variation and risk of febrile seizures; a Danish nationwide cohort study. Neuroepidemiology. 2022 Jan 20. DOI: 10.1159/000522065. Online ahead of print.
Yderligere oplysninger
- Jakob Christensen, Overlæge på Neurologi, Aarhus Universitetshospital
Lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, Tlf. 6086 5899, e-mail: jakob@farm.au.dk