11.02.2022
I en sø i Natura 2000-området syd for Thyborøn i Vestjylland er der fundet høje koncentrationer af PFAS-stoffer og særligt PFOS. Prøverne viser, at PFOS overskrider kvalitetskriterierne knap 1.800 gange. Forureningen formodes at stamme fra en nedgravet losseplads. Forureningen truer ikke drikkevandsforsyningen.
Forureningen med PFAS-forbindelser i den nordligste "banegravssø" syd for Thyborøn kom frem ved en undersøgelse som led en ekstraordinær indsats i 2021/2022, hvor regionerne undersøger, om udvalgte forurenede grunde udgør en risiko for vandløb, søer, fjorde og hav.
Luftfoto af området lige syd for Thyborøn, hvor de to røde markeringer viser lossepladsområdet. De høje PFOS-koncentrationer er fundet ved de gule markeringer - en vandprøve i søen og fire prøver i det terrænnære grundvand ved søbredden.
Illustration: Region Midtjylland. Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, orto_foraar, WMS, februar 2022.
Området nord for søen er kortlagt som forurenet, da det i 1960-70'erne fungerede som losseplads for både husholdnings- og industriaffald samt slam.
Prøverne taget i og ved den nærliggende sø viser forurening med en lang række flourstoffer, PFAS-forbindelser, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Særligt mængden af PFOS er fremtrædende. Vandprøven fra selve søen viser 230 ng/l (nanogram pr. liter), hvor vandkvalitetskriteriet er 0,13 ng/l. Altså en overskridelse 1.769 gange. Der blev desuden lavet fire prøver af det terrænnære grundvand ved søbredden. Her var koncentrationerne endnu højere – mellem 610-2.100 ng/l.
- Der ikke en akut risiko i området, da forureningen har ligget i området i årevis, og der er ikke nogen fare for drikkevandsforsyningen i området. Men det er nogle ekstraordinært høje niveauer af PFAS-stoffer, vi har fundet. Det er almindeligt, at vi finder PFAS, når vi undersøger områder med gamle lossepladser, men slet ikke i de her koncentrationer. Vores bedste bud er, at der må være deponeret noget særligt lige netop her, siger Morten Bondgaard, chef for Jordforureningskontoret i Region Midtjylland.
- Fra kommunens side har vi ikke umiddelbart viden om, hvad der skulle være deponeret ved Thyborøn dengang i 1960-70'er, som kan indeholde meget PFAS. Der har i mange år været fiskeforbud i området, og det indskærper vi selvfølgelig nu. Sammen med Naturstyrelsen får vi sat skiltning op, så ingen er i tvivl om fiskeriforbuddet, og at vi fraråder badning. Vi har også underrettet den lokale skole og spejdergruppe, som indimellem benytter området, siger Claus Borg, direktør for Teknik & Miljø i Lemvig Kommune.
Flere undersøgelser på vej
Naturområdet, hvor søen ligger, er Naturstyrelsen lodsejer på. En del af området er forpagtet ud, så der i dag går kvæg. Dyrene har ikke adgang til søen og området, hvor lossepladsen har ligget.
Naturstyrelsen har underrettet ejeren af dyrene og vil nu for en sikkerheds skyld have undersøgt, om der er PFOS i den vegetation, dyrene lever af i området, og om der er en risiko for, at PFOS via dyrene er endt i mennesker. Naturstyrelsen vil være i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed i forhold til eventuelle sundhedsrisici for mennesker.
På baggrund af PFOS-fundet vil Region Midtjylland få taget prøver ved Thyborøn Fjord, da forurening fra lossepladsen kan være strømmet videre dertil. Herudover skal to andre lokaliteter i området undersøges i 2022. Det drejer sig om yderligere en nedgravet losseplads i Knopper Enge og redningsberedskabets grund på Ærøvej i Thyborøn, som har været brandøvelsesplads.
Luftfoto af naturområdet syd for Thyborøn. De røde markeringer viser områder, hvor der tidligere har været losseplads. Losseplads-området lige syd for Thyborøn by er netop undersøgt. I 2022 bliver der også lavet undersøgelser og målt på PFAS-niveauer ved det tidligere lossepladsområde ved Knopper Enge tæt på Høfde 42 og ved den blåt markerede beredskabsgrund i Thyborøn by. Alle tre områder kan udgøre en risiko for overfladevandet i området.
Illustration: Region Midtjylland. Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, orto_foraar, WMS, februar 2022