17.01.2022
Ekstreme nedbørshændelser, som den der ramte Tyskland i sommeren 2021, vil også kunne ramme Danmark – og med tilsvarende konsekvenser for både mennesker, bygninger og landbrug. Det viser en analyse Cowi har lavet for Region Midtjylland. Rapporten konkluderer, at hverken den nuværende indsats for klimatilpasning eller planlægning af nybyggerier tager højde for et ændret klima.
Danmark savner en klar plan for det uventede, når det kommer til ekstreme nedbørshændelser. Det er konklusionen på en ny analyse, som ingeniørvirksomheden Cowi har lavet for Region Midtjylland.
Udgangspunktet er den ekstreme nedbør og efterfølgende oversvømmelse, som ramte Tyskland, Belgien og Holland i sommeren 2021. Hændelsen, hvis voldsomhed siden er blevet knyttet til klimaforandringerne af det internationale klimaforskernetværk World Weather Attribution, medførte store ødelæggelser, mere end 150 døde og en omverden i chok.
Cowi-rapporten undersøger og svarer på, om noget tilsvarende ville kunne ske i Danmark med tilsvarende konsekvenser. Og svaret er – med enkelte forbehold for geografiske forhold – et ja: med det nuværende tempo på - og den nuværende organisering af – indsatsen for klimatilpasning er områderne omkring de danske vandløb, herunder flere af landets største byer, ekstremt sårbare.
- Danmark ligger lavt, og vi har mange vandløb, der løber gennem tætbebyggede områder. Derfor er det relevant at undersøge, hvordan store skybrud – som vi ved, bliver hyppigere på grund af klimaforandringerne, vil påvirke os. Her understøtter den nye rapport, at vi som samfund står med en klimatilpasningsopgave, der i dag ikke bliver løst tilstrækkeligt effektivt, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S). Han understreger, at rapporten i høj grad også bekræfter nogle af de erfaringer regionerne har opbygget i arbejdet med regionale partnerskaber om klimatilpasning.
Bygger tæt i udsatte områder
En af de udfordringer, rapporten fremhæver, er at der i dag i meget høj grad bygges i områder, der er truet af oversvømmelser. En kortlægning viser at 4 ud af 5 kommuner i Danmark, har vedtaget byggeri på vandløbsnære arealer. Byggerierne sker under hensyntagen til de forudsigelige hændelser, men der planlægges ikke efter de ekstreme hændelser, der som følge af klimaforandringerne bliver hyppigere.
- I dag placerer man sårbare installationer langs vandløb, som kan ødelægges ved fremtidige skybrud og ekstremafstrømninger fra vandløb. Samtidig mangler der som udgangspunkt helhedssyn i klimatilpasningen. Det risikerer at føre til kortsigtede løsninger og fejlinvesteringer, siger hydrogeolog og kontorchef for klima, ressourcer og grøn omstilling i Region Midtjylland, Rolf Johnsen.
Falder mellem stole
Af samme grund, mener Danske Regioner at der er brug for politiske ændringer på klimatilpasningsområdet. Her er første skridt den nationale klimatilpasningsplan, regeringen arbejder på. Men det er afgørende, at planen også bliver til handling, hvilket kan sikres med forpligtende regionale klimatilpasningsplaner.
- Vand kender ikke kommunegrænser, og i dag falder klimatilpasning ned mellem flere stole. Der mangler i dag en forpligtende tværgående tilgang, som tager højde for vandets geografi og som sikrer koordination mellem kommuner, lodsejere og staten. Her kan regionerne spille en afgørende rolle. Vi har den rigtige størrelse, vi arbejder i sagens natur på tværs af kommunegrænserne og vi er samtidig tilstrækkeligt tæt på de lokale forhold til at sikre en klimatilpasning, der tager højde for de mange interesser, der er i spil, siger regionsrådsformand, Anders Kühnau.
