Information til karkirurgiske ben-amputerede patienter
04.05.2022
(Opdateret 24.05.2022)
En ekstern analyse har afdækket, at nogle karkirurgiske patienter kan være behandlet for sent i deres sygdomsforløb, og derfor senere har fået amputeret benet. Disse patienter får besked fra regionen
Region Midtjylland er i dialog med Patienterstatningen om at afklare, hvilke karkirurgiske ben-amputerede patienter, der muligvis er blevet behandlet for sent og derfor skal orienteres om deres erstatnings- og klageadgang.
Regionen ønsker ikke at stille patienter erstatning i udsigt, de helt sikkert ikke er berettiget til. Opgaven med at identificere de patienter, der skal have besked, er omfattende. Vi kan derfor ikke love, hvornår det er muligt at orientere de rette patienter.
Besked fra regionen om klageadgang sendes til karkirurgiske patienter, der bør få vurderet deres erstatningsmulighed, efter de har fået amputeret et ben ved hofte, lår, knæ eller underben indenfor de seneste år på et af hospitalerne i Region Midtjylland.
Hvis du er omfattet af sagen, skal du ikke selv gøre noget, men vil blive kontaktet direkte af regionen. Beskeden bliver sendt direkte til den enkelte borgers e-boks (eller per brev hvis fritaget for e-post).
Du kan kontakte Patienterstatningen før du får besked
Patienter, der formoder at de har ret til erstatning, kan til enhver tid anmelde en sag til Patienterstatningen. De behøver således ikke afvente besked fra regionen.
Du kan søge erstatning ved Patienterstatningen her
Karkirurgiske patienter, der er bekymrede, kan kontakte den karkirurgiske afdeling der har behandlet dem.
Se kontaktinfo herunder.
Patienter, der er amputeret af andre årsager, er velkomne til at kontakte den afdeling, der har foretaget amputationen, hvis de har spørgsmål.
Kontaktinfo
- Regionshospitalet Viborg, Kirurgi, kan kontaktes på tlf. 7844 6302 på hverdage kl. 9-13.
- Aarhus Universitetshospital, Karklinikkens sekretariat, kan kontaktes på tlf. 7845 3115 på hverdage kl. 8-15.