27.10.2022
Mandag 31. oktober er regionsrådet inviteret til temadag på Regionshospitalet Silkeborg. Dagen handler om bl.a. nærhospitaler og personalemangel. Pressen er velkommen. Tilmelding er nødvendig.
Første del af temadagen tager afsæt i selve hospitalet; personalesituationen på hospitalet, udviklingsplanen og det ortopædkirurgiske speciale og fremtidens center.
Regionsrådet får også en rundvisning på hospitalet.
Anden del af temadagen tager afsæt i en række regionsdækkende emner med oplæg blandt andre om etablering af nærhospitaler og muligheder og dilemmaer i udviklingen af nære sundhedstilbud.
Sidst på dagen handler temadagen om fremtidens mobilitet i forhold til, hvordan kollektiv trafik kan udvikle sig fra udelukkende at være rutebunden trafik til at bestå af flere tilpassede transportmuligheder.
Pressen er velkommen til at overvære hele eller dele af det åbne program.
Tilmelding for pressen
- Tilmelding skal ske senest på dagen, 31. oktober, kl. 08:30 til Sofie Frank Nielsen, frank.nielsen@stab.rm.dk / 2924 0087.