14-01-2015

Regionsrådsformand Bent Hansen var mandag med til at overrække diplomer til 155 midtjyske unge. De er elever på regionens gymnasier, men de har sideløbende hermed gennemført et forløb ved Akademiet for Talentfulde Unge (ATU). 

De 155 elever er udvalgt på grund af deres faglige dygtighed og deres appetit på at lære mere. Akademiet for Talentfulde Unge er et samarbejde mellem de fleste gymnasier i Region Midtjylland og Aarhus Universitet. Ved diplomoverrækkelsen på Aarhus Teater mandag var regionsrådsformand Bent Hansen samt uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen blandt talerne. 

"Man kommer ikke sovende til at blive et talent! Det kræver ihærdighed, fordybelse og at man brænder for sit felt. Egenskaber, som de unge besidder – ud over deres talent", sagde Bent Hansen blandt andet. 

Region Midtjylland har bevilget knap 2 mio. kr. til ATU 2.0, som frem til 2017 skal arbejde videre og inddrage virksomheder, professionsuddannelser og internationale erfaringer i de næste talentforløb. 

Se mere om diplomoverrækkelsen 

Yderligere oplysninger: 

Pia Fabrin, vicekontorchef 
Regional Udvikling 
Region Midtjylland 
Telefon: 7841 1103 
 

Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer 


opdateret: 14-01-2015