05/05/2015

600 danskere får årligt transplanteret hornhindevæv, men 30 procent af hornhinderne må importeres fra USA.

”Før jeg blev opereret, kunne jeg ikke køre bil, når det var mørkt. Der var konstant flimren i mit synsfelt, og jeg kunne ikke læse tekster på TV. Gik jeg en tur i skoven, kunne jeg kun se en stor grøn masse.”

Sådan siger 58-årige Kirsten Folke fra Silkeborg. Hun er én af de cirka 600 danskere, der årligt får transplanteret hornhindevæv. Vævet kommer hovedsageligt fra danske donorer. Men 30 procent af hornhinderne må i dag importeres fra USA. Og det er utilfredsstillende, mener professor Jesper Hjortdal fra Den Danske Hornhindebank på Aarhus Universitetshospital.

”Vi lever i et moderne samfund med et velfungerende sundhedssystem, hvor vi bør være i stand til at løfte opgaven med hornhindedonation selv. Derfor er det vores faste mål at blive selvforsynende,” siger han.

Målet er at blive selvforsynende med hornhinder til transplantation inden for de næste to år. Og det går den rigtige vej. Nye tal for danske hornhindedonationer i 2014 dokumenterer en markant stigning på over 50 procent i forhold til året før. Det hænger sammen med en øget indsats for at skaffe donorer på de danske hospitaler.

”Generelt er Danmark en af bundskraberne i EU, når det gælder vævs- og organdonation, men spørger man danskerne, så svarer de i stort tal ja til donation. Man ved fra svenske undersøgelser, at spørger man pårørende i en aktuel situation, vil 70 procent svare ja,” siger oversygeplejerske Lone Hauritz fra Den Danske Hornhindebank.

Alle kan donere hornhinder
Men der er også brug for, at flere tilmelder sig Donorregistret, hvis målet skal nås.

”Cirka 20 procent af alle danskere er tilmeldt Donorregistret, men det er primært fra den yngre generation, så på den baggrund er det vigtigt, at også de ældre danskere tilmelder sig Donorregistret,” siger professor Jesper Hjortdal.

Det er nemlig ikke kun hornhinder fra de yngre donorer, der er efterspurgt.

”Stort set alle afdøde kan være hornhindedonorer. Modsat organtransplantation kan hornhinder doneres fra hjertedøde og også fra ældre medborgere,” siger Jesper Hjortdal.

I øjeblikket importeres hvert år mere end 200 hornhinder fra USA. Det er cirka 30 procent af de i alt knap 600 hornhinder, der aktuelt er behov for. Et behov der er stigende.

Kirsten Folke er i dag meget bevidst om, at en hornhindedonation gav hende muligheden for at få livskvaliteten tilbage.

”Nu kan jeg passe mit arbejde som konsulent, og jeg får stadig aha-oplevelser over ting, jeg nu kan se tydeligt og skarpt. Jeg tænker, at det er imponerende, at nogen ved at donere deres hornhinder har hjulpet mig til et bedre liv.”

 
Fakta:

Den Danske Hornhindebank er organiseret under Øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Hornhindebanken indsamler, forarbejder og distribuerer donorhornhinder til danske patienter. 

En hornhinde er den klare yderste del af øjet.
Transplantation af hornhinder foretages kun to steder i Danmark – på Aarhus Universitetshospital samt på Glostrup Hospital.
Næsten alle kan donere hornhinder. Undtagelser er folk, der lider af enkelte smitsomme sygdomme som HIV og Hepatitis B og C.
Der er aktuelt behov for 600 hornhinder årligt i Danmark, og behovet er stigende.
Læs mere om hornhindedonation på www.hornhindebanken.dk

Yderligere oplysninger:

Professor Jesper Hjortdal, tlf. 2334 6770, jeshjo@rm.dk

Oversygeplejerske Lone Hauritz, tlf. 2371 4733, lohaur@rm.dk