04-03-2015: Et mix af forholdsvis nye og garvede medarbejdere svarer på spørgsmål om en karriere i Region Midtjylland.

Region Midtjylland er en stor arbejdsgiver, og er naturligvis med på Danmarks største "speeddating" for jobsøgende: www.karrieredagene.dk

I Region Midtjylland løser vi en lang række uundværlige opgaver inden for sundhedsområdet, social- og psykiatriområdet og regional udvikling. Vi har jobmuligheder inden for en lang række faggrupper og arbejdspladser i hele regionen. 

En rummelig og fleksibel arbejdsplads 
Vi er alle forskellige – heldigvis. For det er vores forskellighed, der giver grobund for nytænkning, kvalificeret opgaveløsning og et godt arbejdsmiljø. Derfor ansætter vi medarbejdere i alle aldre og med forskellige baggrunde. 

Vores medarbejdere er så vidt muligt med til at planlægge deres egen arbejdstid. Det giver fleksibilitet i hverdagen, tid til at være sammen med familien og mulighed for at nyde fritiden. 



opdateret: 04-03-2015

Billeder til download kan frit anvendes i forbindelse med redaktionel omtale af indholdet i denne pressemeddelelse, når Region Midtjylland anføres som kilde