24.11.2015

- Jeg har fuld tillid til Jacob Stengaard Madsen. Og jeg er sikker på, at han kan udfylde sin rolle som regionsdirektør i Region Midtjylland på kompetent vis.


Det udtaler regionsrådsformand Bent Hansen, efter at regionsrådet i Region Syddanmark har politianmeldt ikke bare Carl Holst, men hele den daværende direktion i Region Syddanmark. Det er sket i forbindelse med sagen om brug af offentlige midler til valgkampsformål.


- Der er tale om en sag, som udspiller sig i en anden region. Derfor har jeg ikke yderligere kommentarer, siger Bent Hansen.