11.11.2015
Den 24. november kl. 14.00 – 17.00 i Silkeborg - lancerer Aarhus Universitet, VIA University, Region Midtjylland og kommunerne i RM – den strategi der de næste tre år skal ligge til grund for MedTech Innovation Consortium (MTIC).
Det er første gang, at der på tværs er indgået et sådant forpligtende samarbejde om den erhvervsrettede sundhedsinnovation i Region Midtjylland.
Målet er at sammenflette de tværfaglige indsatser og bringe sundhedsvæsenet og det private erhvervsliv tættere sammen. MTIC skal være med til at indfri virksomhedernes vækstpotentiale og bidrage til, at de optimale rammer er til stede for at udvikle globalt relevante sundheds- og velfærdsteknologiske produkter og løsninger.
Det skal give positive bundlinjer for virksomhederne - og bedre behandlinger, større effektivitet og bedre forløb, når borgeren blive patient i sundhedsvæsenet.
Bent Hansen, formand for vækstforum og regionsrådet i Region Midtjylland:
- Det er vigtigt, at Region Midtjylland har den drivkraft der ligger i en sundhedsteknologisk klynge. Derfor er det glædeligt, at dette samarbejde på tværs af kommuner, hospitaler og vidensinsitutioner er kommet i stand, så vi stadig er på forkant. Kravene til hvordan vi bruger pengene bliver ikke mindre i fremtiden og med denne struktur får man i regionen mulighed for at koble alle i værdikæden sammen. Vi er nødt til at tænke anderledes for at indfri kravene til fremtidens sundhedsvæsen – og det gør vi ved dette tætte og forpligtende samarbejde.
Se invitation
Yderligere information:
- Mette Herlev, 2230 8552