19-10-2015

En generel intro til at forstå og overkomme konsekvenserne af psykiske symptomer som fx tegn på stress, angst og depression forlænger perioden af sygefraværet, viser en ny forskningsartikel fra CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling og Psykiatrisk Forskningsenhed ved Regionspsykiatrien Vest, Region Midtjylland.

Op til 52 % af sygemeldte i Danmark har psykiske lidelser, og en af tilgangene til at forkorte sygemeldingen kan blandt andet være en tidligere indsats. Derfor har en gruppe forskere i perioden 2012-2014 undersøgt, hvilken effekt to timers undervisning i en periode over seks uger havde på 430 sygemeldte borgere med psykiske symptomer. Stik mod forventningen har forløbet forlænget sygefraværet.

- Forsøget viser, at foredrag, lektioner og konsultationer med anvisninger til at forbedre det generelle mentale helbred ikke er tilstrækkelige, fortæller hovedforfatter og ph.d. studerende Pernille Pedersen, fra CFK og Psykiatrisk Forskningsenhed, og fortsætter:

- Dialog og individuelle tilrettelagte hjemmeopgaver, i kombination med gruppesessioner, vil formentlig have en bedre effekt end mange af de standard kurser, vi tilbyder psykisk lidende i dag.

Håbet var, at et simpelt og standardiseret kursusforløb, hvor den sygemeldte indgik i et forløb, gav den sygemeldte tilstrækkelige kvalifikationer til at forbedre situationen i sådan en grad at sygefraværet blev mindre. Selvom forløbet imidlertid ikke reducerer sygefraværet, giver forsøget alligevel tanke til efterretning. Pernille Pedersen forklarer:

- Mange af de forløb der tilbydes patienter, som er sygemeldte på grund af psykiske lidelser, er ikke evidensbaserede. Der er derfor behov for langt mere viden inden for området, hvilket vi med dette forsøg har forsøgt at efterkomme.

Pernille Pedersen håber, at resultatet giver anledning til mere eftertanke og lignende forskningsforsøg blandt patienter med psykiske lidelser, så samfundet bliver bedre til at tackle sygemeldingerne.


Kontakt

Pernille Pedersen
Ph.d. studerende, Sygeplejerske, Cand.scient.san
Tel. 2447 0964

Psykiatrisk Forskningsenhed Vest, Regionspsykiatrien Vest
Region Midtjylland
Gl. Landevej 49, 1.tv. ▪ DK 7400 Herning

CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Region Midtjylland
Oluf Palmes Allé 15 ▪ DK 8000 Aarhus