Fælles fodslag om turismen ved Vestkysten
Tirsdag, den 1. september 2015 var stiftelsesdagen for Partnerskab for Vestkystturisme. Her deltog turisterhvervet og repræsentanter for kommunerne, regionerne og Dansk Kyst og Naturturisme i partnerskabets stiftelse på Nørre Vosborg Herregård.
Det nye partnerskab skal sikre samarbejde og udvikling mellem vestkystregionerne, kommunerne, staten og turismeaktørerne om at skabe vækst i turismen langs den jyske vestkyst.
Partnerskab for Vestkystturisme kommer blandt andet til at arbejde med en mere end 550 km lang unik kystlinje, 3 øer, to nationalparker, UNESCO verdensarv, et væld af aktiviteter inden for vand- og strandsport, en national cykelrute fra Skagen i Nord til Rudbøl i syd, mere end 45.000 sommerhuse samt et stort antal kystnære campingpladser, badehoteller og feriecentre og et stort udbud af lokal producerede fødevarer, hvor frisk fisk er et naturligt fokus punkt.
Vestkysten har samlet mere end 27 mio. estimerede overnatninger og dermed langt flere end København.
Læs mere i pressemeddelelsen