Turismekonferencen 2015
Den årlige midtjyske Turismekonference foregår den 10. november på Hotel Scandic Silkeborg. Konferencen har både lokalt perspektiv og internationalt udsyn.
En række danske og udenlandske oplægsholdere giver ny viden og faglig inspiration til det videre arbejde i dansk turisme for turisterhvervet, turistorganisationer og kommuner.
Marco Nussbaum, medstifter og CEO for hotelkæden Prizeotel, præsenterer eksempler på virksomheder i servicebranchen, som med succes har opbygget toppræstationsteams og servicekulturer uden at drukne i teori og procesbeskrivelser.
Foredragsholder Karen Marie Lillelund vil i sit indlæg "God service – sjovt for begge parter" opfordre til at skærpe opmærksomheden om den gode service.
På dagen bliver det også afsløret, hvem der modtager Regionsrådets TurismeVÆKSTpris 2015. Regionsrådsformand Bent Hansen foretager overrækkelsen af hovedprisen og to temapriser til turismeaktører i Region Midtjylland.
Læs mere om Turismekonferencen 2015