Personoplysninger som virksomheder giver til Region Midtjylland i forbindelse med afgivelse af tilbud eller ansøgning om prækvalifikation til regionens udbud.
Oplysningerne stammer enten fra:
- din arbejdsgiver, som har afgivet tilbud (eller søgt om prækvalifikation) på et udbud,
- en virksomhed, som har afgivet tilbud (eller søgt om prækvalifikation) på et udbud, og hvor din arbejdsgiver skal være underleverandør, hvis den pågældende tildeles kontrakten, eller
- en virksomhed, som leverer eller har leveret ydelser eller varer til din arbejdsplads, som benyttes som reference i forbindelse med udbuddet, og hvor du er anført som kontaktperson
Region Midtjylland behandler følgende kategorier af personoplysninger i forbindelse med alle udbud:
- navn, adresse, telefonnummer, e-mail samt evt. fødselsdato og fødested
Region Midtjylland behandler endvidere følgende kategorier af personoplysninger i forbindelse med udbud, hvor der efterspørges CV'er på relevante medarbejdere:
- Uddannelsesmæssige oplysninger
- Oplysninger om nuværende og tidligere ansættelsessteder
Evt. oplysninger om specifikke projekter, der er arbejdet på under nuværende eller tidligere ansættelser
De indsamlede personoplysninger anvendes som led i Region Midtjyllands behandling af det afgivne tilbud eller den afgivne ansøgning om prækvalifikation. Behandlingen sker i medfør af GDPR[1] artikel 6, stk. 1, litra e, jf. Udbudsloven[2].
Overføres personlysningerne til andre?
Dine personoplysninger kan overføres til andre, hvis loven tillader det, eller hvis du giver samtykke til det. Personoplysninger kan f.eks. overføres til:
- øvrige regioner eller andre offentlige myndigheder, som deltager i udbuddet,
- Region Midtjyllands eventuelle eksterne rådgivere, som bistår med gennemførelsen af det pågældende udbud,
- en advokat, som bistår Region Midtjylland med en eventuel klagesag over det pågældende udbud.
[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)
[2] Jf. Lov nr. 1564 af 15. december 2015, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24 EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud
Region Midtjylland kan undlade at underrette dig, hvis du allerede har fået den information, som Region Midtjylland er forpligtet til at give. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis det er dig selv, der som kontaktperson afgiver tilbuddet (eller ansøgning om prækvalifikation) og derfor selv har indtastet oplysningerne, ligesom det vil være tilfældet, når din arbejdsgiver har henvist dig til nærværende hjemmeside for informationer om behandlingen af dine personoplysninger.
Du har ret til:
- at få indsigt i de personoplysninger, som Region Midtjylland behandler om dig,
- at få rettet urigtige oplysninger om dig selv,
- i særlige tilfælde at få slettet oplysninger om dig,
- i visse tilfælde af få begrænset vores behandling af oplysninger om dig,
- i visse tilfælde at gøre indsigelse mod vores lovlige behandling af dine oplysninger.
- i visse tilfælde har du ret til, at der ikke træffes automatiske afgørelser om dig.
Se mere under Dine rettigheder.
Du har mulighed for at klage til Datatilsynet, hvis du mener Region Midtjylland ikke behandler dine oplysninger korrekt i forhold til databeskyttelseslovgivningen.
Du bør altid først tage kontakt til Region Midtjylland, hvis du mener regionen udsætter dig for en behandling af oplysninger i strid med databeskyttelseslovgivningen.
Du kan læse mere om muligheden for at klage på Datatilsynets hjemmeside.