Projektejer
Region Midtjylland har igangsat projektet og driver det.
Designregler, når Region Midtjylland er projektejer
I projekter, hvor Region Midtjylland er projektejer både organisatorisk og økonomisk, skal det fremgå tydeligt i design og kommunikation. Her bruger vi vores projektejerlogo.
Region Midtjylland skal være en del af alle projektets visuelle materialer, og Region Midtjyllands rolle indgår i projektets logo med en tagline.
Taglinen ’Udviklet af Region Midtjylland’ skal altid benyttes sammen med projekets logo. Taglinen må benyttes i en valgfri farve fra projektets farveskala.
Region Midtjyllands logo
Ud over taglinen i projektets logo skal Region Midtjyllands logo også fremgå af alle projektets visuelle materialer.
Dette kan ske på to måder:
- Hvis projektlogoet med RM-tagline kan ses på samme side, så bruges Region Midtjyllands primære logo.
- Hvis Region Midtjyllands logo ikke optræder sammen med projektlogoet med tagline, så bruges projektejerlogoet med tagline.
Logostørrelse og placering
Region Midtjyllands logo skal placeres tydeligt og være med på alle materialer, men med respekt for, at projektets eget logo er det primære og derfor det største.
Logofarve og friplads
Logoet skal placeres med passende afstand til kanter, grafiske elementer og øvrige logoer.
Logoet skal altid være på hvid baggrund. I meget lille størrelse eller på urolig eller farvet baggrund bør det sort/hvide logo bruges.
Den logovariant, der sikrer bedst synlighed og brandværdi for Region Midtjylland, skal benyttes.
Det er ikke tilladt at ændre i farver, skære i logo eller på anden måde ændre i udtrykket.
Logoversioner
Projektejerlogo findes i flere versioner og på dansk og engelsk. Få hjælp i Grafisk Service til at vælge den rette version.
Formuleringer
Region Midtjyllands rolle som projektejer i projektet skal også fremgå i tekst og tale. Her kan du genbruge formuleringen fra tagline i projektejerlogoet: ”Projektet er udviklet af Region Midtjylland”.
Eksempler
Her kan du se eksempler på:
- Onepager
- Roll-up
- Brevskabelon
- Mulepose
- PowerPoint
- Website.
Kontakt
Grafisk Service
Telefon: 7841 0670