Om tredelingsprincippet

Skriftlig kommunikation, fra plakater og annoncer til diverse foldere og pjecer (herunder også f.eks. patientvejledninger, kontaktkort mv.), skal anvende Region Midtjyllands tredelingsprincip. Tredelingsprincippet betyder, at der er tre felter, og der er regler for hvad der skal stå i de tre felter - og hvordan.

Tredelingsprincippet skal sikre en tydelig visuel sammenhæng i al regionens kommunikation og et ensartet udtryk for brug af regionens logo. Det skal også være en praktisk måde til at skelne mellem regionen som overordnet afsender og fx en institution som specifik afsender. Samtidig skal det være fleksibelt nok til at imødekomme den spændvidde i funktion, budskab og udtryk, der forekommer i regionens materiale.

Tredelingsprincippet skal, så vidt det er muligt, anvendes på alle regionens foldere, pjecer, plakater og rapporter, hvor lignende forhold og formater er gældende. Specielle omstændigheder eller formater, brug eller materialer kan medføre en afvigelse fra disse principper. Rådfør dig så med Grafisk Service.


tredelingsprincippet på deltaformat


Se også regler for farver og skrifttyper.  

Beskrivelse af tredelingsprincippet