Se de selvvalgte indsatsområder og tiltag Hospitalsenhed Midt har i sin bæredygtighedsaftale inden for sporet cirkulær økonomi.

Selvvalgte indsatsområder

Foruden de obligatoriske indsatsområder arbejder enhederne også med en række selvvalgte indsatsområder.

Her kan du se, hvilke selvvalgte indsatsområder Hospitalsenhed Midt arbejder med. 

Introduktion i tempi

Implementering af de nye indsatsområder forventes at blive introduceret i forskellige tempi afhængigt af, hvor implementeringsparate de er, og hvad det kræver på de enkelte afdelinger.

Det forventes, at de selvvalgte indsatsområder bliver implementeret løbende over bæredygtighedsaftalens toårige periode.

Der indledes med to til fire indsatsområder i 2025 og derefter yderligere to til fire indsatsområder i 2026, såfremt der er sket tilstrækkeligt fremskridt i 2025. 

Reducer forbruget af usterile medicinske engangshandsker

Region Midtjylland brugte 37 millioner usterile medicinske engangshandsker i 2023. Internationale, nationale og regionale undersøgelser samt observationer peger på, at vi kan spare mellem 30 og 50 % af dem ved at efterleve de infektionshygiejniske og de arbejdsmiljømæssige retningslinjer.

Det vil både spare en betydelig mængde CO2 og affald. Derudover vil det sikre bedre hygiejne.

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • Reducer forbruget af usterile medicinske engangshandsker med mindst 30 % ved at følge de regionale infektionshygiejniske retningslinjer.

Find kun det udstyr frem I skal bruge

Utensilier og andet engangsudstyr, der er taget med ind til patienten og ikke er blevet brugt, skal kasseres pga. smitterisiko. Derfor kan der opstå et stort spild af nyproduceret og ubrugt udstyr, der blot ender som affald. Dette kan også gøre sig gældende ved patienttøj, der er taget ud af skabet, men ikke bruges af patienten og dermed sendes ubrugt til vask. 

Ved at reducere spild er der både økonomiske og klimamæssige gevinster, da det samlede forbrug reduceres. Det medfører også reduktion af ressourcer til produktion og transport, samt sikrer en reduktion af affaldsmængden. 

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • Reduktionspotentialet vil være forskelligt fra afsnit til afsnit. 

Tilpas indholdet i personaleskabene på patientstuerne

Tilpas indholdet i de skabe med udstyr I har for personalet på stuerne. Ved kun at have de mest relevante varer lettilgængelige på stuerne, gør I det nemmere kun at bruge det nødvendige udstyr – og så mindsker I spild af ubrugte varer og affaldsmængden. 

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • Reduktionspotentialet vil være forskelligt fra afsnit til afsnit.  

Sluk apparater og udstyr efter brug

Der er mange apparater på vores hospitaler og kontorer, som står tændt døgnet rundt. Nogle gør det med god grund, mens andre tænder og slukker automatisk.

Undersøgelser viser dog, at der også er et potentiale i at slukke de apparater, der ikke hører til i de kategorier. Det er 'mange bække små', og vores samlede adfærd og vaner betyder meget. 

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • Spar på strømmen ved at slukke apparater og udstyr når de ikke er i brug. Potentialet for reduktion af strømforbrug kendes ikke.  

Brug mindre lejepapir

Hvert år anvendes mange tons lejepapir på hospitalerne, ofte uden faglig eller hygiejnisk begrundelse, da lejet alligevel skal rengøres efter hver patient. 

Lejepapiret er typisk ikke egnet til genanvendelse og ender derfor som restaffald. Ved at reducere brugen af lejepapir kan vi mindske både ressourceforbruget og affaldsmængden.   

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • Brug af lejepapir udfases eller reduceres kraftigt på hospitalet.   

Fjern unødvendige skraldespande

Færre skraldespande og mindre affaldsposer på jeres kontorer og på afsnittet udnytter affaldssækkene bedre og skaber dermed et mindre forbrug af plastposer og -sække. 

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • Reducer antallet af skraldespande med 16 %. 

Erstat vand fra plastikflasker med behandlet vand fra hane

Behandlet vand bruges til mange funktioner på hospitalerne. Derfor findes der ofte vandrør, der leder det hen til de maskiner, der bruger meget af det.

Bruger I behandlet vand på plastikflasker, kan I derfor skabe en stor reduktion af plastikaffald og med tiden spare penge, hvis I kan få installeret en hane på et allerede eksisterende rør med det behandlede vand.

I opnår også et bedre arbejdsmiljø og mere tid til andre opgaver, hvis I ikke skal hente og håndtere vandflasker. 

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • Kortlægning af potentiale samt implementering af behandlet vand på hane der, hvor det er relevant. Reduktionspotentiale i procent kendes ikke.  

Mindsk spildet, når der sorteres til donation

Overskydende produkter bliver doneret fra alle regionens hospitaler til verdens brændpunkter. Det er vigtige donationer, der bliver efterspurgt af modtagerne – men det er også vigtigt, at der ikke sker unødvendigt spild.

Ved at kategorisere hvorfor I smider varer til donation og gennemgå indhold og procedurer omkring jeres donationskasser, kan I reducere forbrug, samt sikre at de rigtige varer, enten bliver doneret, sendt med patienten hjem eller kasseret som affald.  

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • Det fulde reduktionspotentiale kendes ikke.  

Mindre madspild i produktionen

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • Mindre madspild i produktionen - fortsættelse af indsatsområde fra 2024. 

Mindre madspild på sengeafsnit

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • Mindre madspild på sengeafsnit - fortsættelse af indsatsområde fra 2024.

Flere økologiske råvarer

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • Flere økologiske råvarer - fortsættelse af indsatsområde fra 2024.

Mindre kød

Tiltag for enheden i 2025-2026

  • Mindre kød i kantiner og caféer.