Vores verden – vores ansvar

I Region Midtjylland er vi flere end 30.000 ansatte, og vi har et stort forbrug af ressourcer – særligt på hospitalerne. Som offentlig organisation har vi et ansvar for at sikre, at vores klimaaftryk bliver mindre.

Regionsrådet vedtog i januar 2021 Region Midtjyllands Strategi for bæredygtighed 2030. Strategien beskriver regionsrådets visioner og målsætninger for bæredygtighed i vores organisation. Målet er, at vi i 2030 har bæredygtige indkøb, mere genbrug og genanvendelse, og et minimalt forbrug. I 2050 vil vi som organisation være CO2-neutral.

Indsatsområder

Strategien fokuserer på fire indsatsområder:

  1. Cirkulær økonomi: Vi vil reducere vores forbrug, skabe mindre affald og øge genanvendelsen af ressourcer. Læs mere om regionens konkrete indsatser inden for cirkulær økonomi.
  2. El, vand og varme: Vi vil i 2030 udelukkende bruge vedvarende energi til driften af vores hospitaler og institutioner.
  3. Logistik, transport og mobilitet: Vi vil omstille til grønne drivmidler i sygetransport, personbiler og varevogne, og vi vil have en CO2-neutral busdrift i den kollektive trafik senest i 2030.
  4. Social ansvarlighed: Vi vil være en socialt ansvarlig arbejdsplads med et bæredygtigt arbejdsmiljø.

Læs Region Midtjyllands Strategi for bæredygtighed 2030.

Bæredygtighedsaftaler

Region Midtjylland har lavet bæredygtighedsaftaler for alle 11 enheder. Bæredygtighedsaftalerne skal være med til at sikre, at vi når de ambitiøse mål i bæredygtighedsstrategien.

Læs Region Midtjyllands bæredygtighedsaftaler.

Video: Bæredygtighed i Region Midtjylland

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Vi deler vores viden

Bæredygtig omstilling er komplekst. Vi kender endnu ikke alle svar og løsninger, men vi deler gerne vores viden.

På vores vidensportal Vores Bæredygtighed kan du: