Besparelsernes syv principper
Det er Region Midtjyllands direktion, der i samarbejde med hospitalsledelserne udarbejder forlag til besparelser for 2011 og 2012. Det sker inden for syv principper, som også blev vedtaget på forretningsudvalgets møde den 9. november 2010
- Akutplanens principper om fem akuthospitaler, akutklinikker og center of excellence opretholdes i forslagene
- Forståelsen af forudsætningerne for driften af center of excellence skal fastlægges
- Der kan lægges op til en revision af øvrige principper i akutplanen samt der kan lægges op til en revision af principperne i hospitalsplanen, psykiatriplanen og den præhospitale plan
- Ændringsforslag til vedtagne politiske planer og andre politiske beslutninger skal beskrives tydeligt, og de enkelte ændringsforslag skal godkendes politisk, inden de kan gennemføres
- Aktiviteten skal holdes i forhold til den forudsatte baseline for de somatiske hospitaler i 2011. Det skal sikres, at regionen kan overholde den forudsatte aktivitetsværdi, så indtægtsrammen vedrørende den statslige aktivitetspulje holdes
- Behandlingspsykiatriens aktivitet i forhold til det vedtagne budget 2011 skal holdes
- Forslag skal lægge vægt på at sikre borgernes tryghed og høj kvalitet i tilbuddene.