"God ledelse og styring i Region Midtjylland" bygger på…
"God ledelse og styring i Region Midtjylland" samler flere af de elementer, vi som region står på i fællesskab: De tre værdier; dialog, dygtighed og dristighed (værdierne er fastholdt - med justerede forklaringer) og de tre målbilleder for henholdsvis sundhedsområdet, socialområdet og Regional Udvikling.
Hertil kommer forventningen om, at der balanceres mellem resultatskabelse på indbyrdes afhængige områder: Målopfyldelse, Ordentlighed, Nytænkning og Bæredygtighed.
Inspirationen til balancering af de fire områder kommer fra et stort internationalt forskningsprojekt, som har mundet ud i et bud på, hvordan man kan arbejde strategisk med at positionere og lede offentlige organisationers skabelse af velfærd.
Bag forskningen står Jocelyne Bourgon, som er President of Public Governance International (PGI) i Canada og tidligere topleder i Canada, OECD og FN. Det er et 10-årigt forskningsprojekt, som har involveret over 200 topledere, politikere og forskere fra blandt andet Australien, Canada, Holland, England, Brasilien, Singapore og New Zealand.
Forskningsspørgsmålet var: "Hvordan leder vi den offentlige sektor, således vi fortsat kan levere samme eller bedre velfærd i en tid med færre ressourcer, stigende krav og øget kompleksitet".
I denne artikel gives en kort introduktion til "A New Synthesis of Public Administration".
I samarbejde med Kristian Dahl fra virksomheden LEAD – Enter Next Level er bogen, som formidler forskningsresultaterne oversat til dansk i "Den nye syntese for offentlig værdiskabelse i det 21. århundrede". Bogen kan købes her. (Undersøg evt. om bogen allerede er indkøbt i din enhed)