"God ledelse og styring i Region Midtjylland" er blevet til i en længere samarbejdsproces…
I foråret 2017 besluttede koncernledelsen at igangsætte et arbejde med at revidere Ledelses- og styringsgrundlaget for Region Midtjylland. Dette var ud fra et ønske om at aktualisere ledelses- og styringsgrundlaget ved at inkludere målbillederne og værdibaseret styring og styrke fortællingen om regionens rolle i samfundet, bruger- og patientinddragelse, tværsektorielt samarbejde og vækst – i en kortere version end i det tidligere grundlag. Det tidligere ledelses- og styringsgrundlag blev til i forbindelse med dannelsen af regionerne i 2007 og blev evalueret og revideret i 2012.
Gennem tilblivelsen af "God ledelse og styring i Region Midtjylland" har Regions-MEDudvalget, regionsrådet og Hoved-MEDudvalgene løbende været inddraget. Det er en arbejdsgruppe bestående af koncernledelsesmedlemmer og med konstitueret regionsdirektør Christian Boel for bordenden, som har været drivende i arbejdet med det nye ledelsesgrundlag.
Den 27. juni 2018 blev "God ledelse og styring i Region Midtjylland" politisk godkendt i regionsrådet.