Om Samfundsformerne
Samfundsformerne er et dynamisk demokratiprojekt for unge mellem 18 og 25 år.
Hvem er Samfundsformerne?
Samfundsformerne er et dynamisk ungedemokratiprojekt, der blev startet i 2021 i Region Midtjylland. Projektet har et simpelt, men kraftfuldt mål: At give unge mellem 18 og 25 år en reel mulighed for at forme fremtiden i deres region. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når unge er med i samtalen, og det er præcis, hvad vi tilbyder.
Som en Samfundsformer får du ikke bare en platform til at udtrykke dine holdninger og arbejde med dine mærkesager – du bliver en aktiv medspiller i din egen fremtid når du er med til at forme regionen.
Uanset om du er politiker, borger, eller en ung, der vil gøre en forskel, så er Samfundsformerne en bevægelse, der inviterer til handling, dialog og konkrete løsninger. Vi tror på, at sammen kan vi skabe positive forandringer.
Er du nysgerrig på, hvad vi laver, og hvordan du kan blive en del af det? Så er du kommet til det rette sted!