Faglighed, nytænkning og mere forskning. Sådan lød buddene fra forstanderne på det sociale område, bruger- og pårørenderepræsentanter og regionsrådspolitikere da de mødtes for at drøfte etiske dilemmaer på psykiatri- og socialområdet. 


Det regionale kontaktforum på handicapområdet inviterede i år forstandere, regionsrådet og det regionale kontaktforum på psykiatriområdet til den debat om etiske dilemmaer på psykiatri- og socialområdet. Deltagerne blev i grupper præsenteret for to etiske dilemmaer: 

• Hvordan håndterer regionen som leverandør, at myndighedshaver vælger at tilsidesætte og ikke følge afgørelse fra Ankestyrelsen? 

• Hvordan forenes det pædagogiske arbejde med varetagelse af retssikkerhedsforanstaltninger og politianmeldelse? 

Debatten vedrørende samspillet mellem leverandør og myndighedshaver bar præg af at mange forstandere står overfor den udfordring, at kommunerne i deres visitation lægger stor vægt på økonomiske parametre. Flere forstandere udtrykte frustrationer over, at de på den måde kan blive sat i en situation, hvor de føler, at de skal vælge mellem faglighed eller økonomi. 

Men fagligheden må aldrig vige for økonomien. Det var det fælles budskab, som forstanderne og bruger- og pårørenderepræsentanterne havde til hinanden. 

I stedet talte man om behovet for forskning på socialområdet, så man med evidens kan sige, hvad et tilbud til en bestemt målgruppe skal indeholde. Der var også generel enighed om, at der på socialområdet burde være nationale servicemål, som der er på sundhedsområdet. 

Tænk ud af boksen, blev nævnt flere gange. Hvis der ikke henvises til et bestemt tilbud, kan det være fordi, der er behov for nytænkning i forhold til indholdet af tilbuddet. I den sammenhæng blev økonomiaftalen mellem kommunerne og regeringen også drøftet. I økonomiaftalen lægges op til, at såvel økonomiske som faglige hensyn skal indgå i konkrete afgørelser efter serviceloven. Det kræver, at tilbuddene er i stand til at udvikle nye tilbud, der matcher efterspørgslen. Igen dog uden at gå på kompromis med fagligheden. 

Der blev også fremsat en række konkrete forslag til, hvordan man kan imødekomme de aktuelle udfordringer på området: 

• Etablering af en central visitatorfunktion, som ikke er regional eller kommunal 
• Oprettelse af en form for ombudsmand for den enkelte – ligesom man kender det med forløbskoordinatoren i kræftpakkerne 
• Udarbejdelse af økonomiske beregninger, der viser omkostningerne på lang sigt for kommunen 
• Fastholdelse af at der bør udarbejdes langsigtede handlingsplaner for den enkelte bruger/beboer 

Som opfølgning på drøftelserne af dilemmaet om samspillet mellem leverandør og myndighedshaver blev det aftalt, at administrationen undersøger den konkrete case, der blev fremlagt. Resultatet af undersøgelsen vil blive forelagt det rådgivende udvalg på psykiatri- og socialområdet. 

Fra det regionale kontaktforum på handicapområdet blev der opfordret til at skrive til den kommende nye minister på området for at gøre opmærksom på problematikken mellem faglighed og økonomi. 

I debatten om dilemmaet om foreningen af det pædagogiske arbejde og fastholdelsen af retssikkerhedsforanstaltninger drejede drøftelserne sig primært om, at man som behandler kan befinde sig i et tomrum mellem Serviceloven og Psykiatriloven. Konklusion fra deltagerne var, at der er ikke behov for flere magtmidler; det er fagligheden der gør udslaget.