Formandskabet indleder mødet med at byde velkommen.

Mødedeltagere:

Anders Kühnau, regionsrådsformand (A) (regional medformand)

Else Kayser, regionsrådsmedlem (Ø)

Jacob Klærke, regionsrådsmedlem (F)

Ulrich Fredberg, regionsrådsmedlem (V) (afbud)

Christian Budde, rådmand, sundhed og omsorg, Aarhus Kommune (V) (kommunal medformand)

Jacob Bundsgaard, borgmester Aarhus Kommune (A)

Marcel Meijer, borgmester Samsø Kommune (A)

Bruno Meldgaard Jensen, PLO-Midtjylland, praktiserende læge i Odder Kommune (afbud)

Allan Høg Poulsen, PLO-Midtjylland, praktiserende læge i Aarhus Kommune

Poul Blaabjerg, hospitalsdirektør, Aarhus Universitetshospital

Susanne Lauth, sygeplejefaglig direktør, Aarhus Universitetshospital

Tina Ebler, hospitalsdirektør, Psykiatrien

Dorthe Klith, kontorchef, Sundhedsplanlægning

Otto Ohrt, sundhedschef, Aarhus Kommune

Dorthe Lykke Jensen, forvaltningschef, Samsø Kommune

Hanne Linnemann, stabsleder, Aarhus Kommune (sekretariat)

Sandra Bjerre Nielsen, ac-fuldmægtig, Sundhedsplanlægning (sekretariat)

Der var afbud fra Ulrich Fredberg, Bruno Meldgaard Jensen og Poul Blaabjerg.

Vedlagte udkast til forretningsorden er udarbejdet med afsæt i lov om sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg mv. samt bekendtgørelse om sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler, praksisplan for almen praksis og patientinddragelsesudvalg.

Som supplement til forretningsordenen er vedlagt notat om organisering og opgavefordeling mellem Sundhedssamarbejdsudvalget og sundhedsklynger.

Patientinddragelse i sundhedsklyngen

Som det fremgår af forretningsordenens §1 om Aarhusklyngens sammensætning, skal Aarhusklyngen inddrage repræsentanter for patienter og pårørende fra Patientinddragelsesudvalget. Aarhusklyngen skal invitere repræsentanter for patienter og pårørende til dialogmøder om konkrete emner.

Formen på patientinddragelse i Aarhusklyngens politiske niveau er ikke fastlagt og det vurderes at være hensigtsmæssigt, at det løbende vurderes, hvordan patientinddragelsen bedst kan finde sted.

Mulige former på inddragelse kan være:

• Konference om konkret emne, eksempelvis sundhedsaftalen på tværs af de fem sundhedsklynger og Sundhedssamarbejdsudvalg
• Dialog om konkret emne på et af de to årlige møder i Aarhusklyngen

Indstilling godkendt.

• Udkast_Forretningsorden_Aarhusklyngen
• Organisering_og_opgavefordeling_SSU_og_politiske_klynger

Formandskabet orienterer om seneste møde i Sundhedssamarbejdsudvalget den 28. oktober 2022.

Orienteringen blev taget til efterretning.

I Aarhusklyngen samarbejder Aarhus Universitetshospital, Regionspsykiatrien, almen praksis samt Aarhus og Samsø kommuner om de borgere, som modtager sundhedsindsatser i flere sektorer.

Der er godt 357.000 borgere i Aarhusklyngens optageområde fordelt på knapt 354.000 i Aarhus Kommune og godt 3.700 i Samsø Kommune. Aarhus Universitetshospital modtager grundet specialefordelingen patienter fra hele Midtjylland og hele Danmark inden for en række specialer.

Som det også gælder på landsplan er det stigende antal 80+ årige en udfordring i Aarhusklyngen. Antallet af 80+ årige forventes således at stige med over 50 procent i løbet af de næste 10 år. Næsten 2/3 af borgere over 80 år får en kommunal indsats i løbet af et år, og i denne gruppe har tre ud af fire også kontakt til hospitalet i samme periode.

Ud over ovenstående er udfordringsbilledet i Aarhusklyngens optageområde særligt følgende:

Akutområdet

Psykiatrien - børne-ungeområdet

Rekruttering og fastholdelse

Populationen i Aarhusklyngen adskiller sig, jævnfør Hvordan har du det? undersøgelsen, meget mellem hhv. Aarhus og Samsø Kommune. Aarhus Kommunes population ligger således lavere end regionsgennemsnittet på de fleste parametre (undtagen: Alkoholvaner samt stress, depression og ensomhed) mens Samsø Kommunes population ligger højere end regionsgennemsnittet på de fleste parametre (undtagen: usundt kostmønster samt stress og depression).

Den fælles sundhedsaftale sætter den overordnede ramme og retning for samarbejdet i Aarhusklyngen. Lokalt er der fokus på at implementere de fælles samarbejdsaftaler i regi af sundhedsaftalen, samt på nøje udvalgte fælles udviklingstiltag, hvor Aarhusklyngen samlet har prioriteret at ”gå forrest”.

Introduktion til Aarhusklyngen

Sundhedssamarbejdet i Aarhusklyngen introduceres af en hospitalsledelsesrepræsentant fra Aarhus Universitetshospital og hospitalsdirektør i psykiatrien Tina Ebler.

I forbindelse med sundhedsreformens beslutning om etablering af politiske klyngegrupper besluttede Direktørform i den daværende Aarhusklynge, at ændre den administrative klyngestruktur. Hospitalsledelsesrepræsentant fra Aarhus Universitetshospital præsenterer formål med og indhold i den nye organisering samt eksempler på igangværende indsatser og samarbejder på det somatiske område. Direktør Tina Ebler præsenterer eksempler på igangværende indsatser og samarbejder på det psykiatriske område.

Til orientering er vedlagt "Datapakke Aarhusklyngen" og "Sundhed på én side", Aarhus Kommune og Samsø Kommune.

Indstilling godkendt.

Susanne Lauth introducerede Aarhusklyngens organisering på det fagligt strategiske niveau og præsenterede igangværende indsatser inden for somatikken. Tina Ebler præsenterede igangværende indsatser inden for psykiatrien.

Præsentationen er vedlagt referatet som bilag.

• Datapakke Aarhusklyngen.pptx
• sundhed-pa-en-side-Samsø.pdf
• sundhed-pa-en-side- Aarhus.pdf
• Oplæg_Susanne og Tina_Aarhusklyngen_01122022.pptx

Rådmand Christian Budde indleder dette punkt.

Jf. bekendtgørelsen om sundhedsklynger er opgaverne for det politiske niveau i sundhedsklyngen bl.a.:

At sætte retning for sundhedsklyngen, herunder igangsætte indsatser med omstilling til det primære sundhedsvæsen,

At implementere og komme med input til den sundhedsaftale, som regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal indgå ifølge sundhedslovens § 205,

At implementere og komme med input til nationale tiltag og drøfte og beslutte anvendelsen af prioriterede midler mv., og

At opstille selvstændige mål for arbejdet i klyngen inden for sundhedsaftalens rammer med udgangspunkt i de lokale udfordringer og behov, f.eks. i forhold til særlige indsatser for at imødegå sammenhængsproblematikker i sundhedsklyngens population eller evt. lokale folkesundhedsmæssige udfordringer og sygdomsbyrder.

Rådmand Christian Budde vil i sit oplæg på mødet pege på nedenstående temaer som mulige fokusområder for arbejdet i Aarhusklyngen. Fokusområderne falder fint i tråd med de opgaver, som klyngerne jf. bekendtgørelsen skal arbejde med. Det gælder f.eks. fokusområder, som kan medvirke til at sætte retning for sundhedsklyngen og igangsætte indsatser med omstilling til det primære sundhedsvæsen samt forslag til fokusområder, hvor der kan opstilles selvstændige mål for arbejdet i klyngen ud fra lokale udfordringer og behov f.eks. for at skabe bedre sammenhæng eller imødegå lokale folkesundhedsmæssige udfordringer.

De foreslåede fokusområder er kort præsenteret nedenfor, og uddybes nærmere på mødet:

a) Den demografiske udfordring, hvor andelen af + 80 årige stiger markant indenfor de næste 5-10 år. Vi ved, at det er denne aldersgruppe, der forbruger flest sundhedsydelser – både på hospital, i almen praksis og i kommunen.

Problemstillingen skal ses i sammenhæng med de stigende rekrutteringsvanskeligheder, som sundhedssektoren generelt set også oplever. Fokus kan være på at understøtte sund aldring samt at reducere antallet af forebyggelige (akutte) indlæggelser

b) Borgere med lungeproblemer oplever mange sundhedsudfordringer; herunder angst og utryghed. Målgruppen har også et stort forbrug af sundhedsydelser; herunder et stort antal akutte indlæggelser

De to nævnte problemstillinger kunne være målgrupper for øget samarbejde med fælles investeringer på tværs, der samlet også medvirker til at lette presset på hospitalets akutafdeling

c) Velfærdsteknologi da det kan være en del af fremtidens løsninger på udfordringerne på velfærdsområdet.

d) Børn og unges mentale sundhed da data fra sundhedsprofilundersøgelsen 2021 ”Hvordan har Du Det” peger på mental sundhed og trivsel blandt børn og unge som en stor strategisk udfordring, og hvor udviklingen desværre er gået den forkerte vej

e) Psykiatriområdet bl.a. elementer fra 10 års psykiatriplanen men også fokus på potentialet i at få flere borgere med psykisk sygdom i arbejde

Klyngemidler

Sundhedsklyngen skal samarbejde om fælles koordinerede sundhedsindsatser. Der er centralt afsat 80 mio. kr. i 2022 til sundhedsklyngerne, og der er med økonomiaftalerne for 2023 også afsat 80 mio. kr.

Parterne i Aarhusklyngen har i alt fået bevilliget 4.757.271 kr. i 2022 og tilsvarende beløb forventes bevilliget i 2023. Midlerne skal anvendes til opstart af arbejdet i sundhedsklyngerne mhp. at styrke sammenhæng, nærhed og omstilling til det nære sundhedsvæsen.

Indstillingerne blev godkendt.

Klyngen har prioriteret at arbejde med følgende fokusområder:

1. Velfærdsteknologi
2. Børn og unges mistrivsel/mentale sundhed
3. Lungesygdomme

Klyngen har noteret sig, at den demografiske udvikling går i retning af en stigende andel ældre borgere.

Klyngen er også optaget af de rekrutteringsudfordringer, som sundhedsvæsenet allerede nu oplever, og som vil forværres over de kommende år.

Klyngen er opmærksom på, at borgere med lungesygdom og de ældste borgere (+ 80 årige); herunder multisyge, forbruger mange sundhedsydelser, og at der her er et potentiale i at arbejde målrettet med forebyggelsesinitiativer. Sekretariatet anmodes om at gå nærmere ind i problemstillingen bl.a. via Tværspor data.

Herudover vil udvalget arbejde med at bekæmpe ulighed i sundhed - både geografisk og socialt - på tværs af de valgte fokusområder.

Udvalget efterspurgte bl.a. nærmere orientering om arbejdet med sundhedshuse i Aarhus; bl.a. i Gellerup. Sekretariatet forbereder et oplæg til et af de kommende møder

Præsentationen er vedlagt referatet som bilag.

• Oplæg_Budde_aarhusklyngen_0112_2022.pptx

Regeringen indgik i maj 2022 en aftale om en ny sundhedsreform – et sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen. Med sundhedsreformen er der aftalt de første skridt mod en omstilling af vores sundhedsvæsen til et mere sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen. En sådan omstilling skal bidrage til bedre og tidligere indsatser, som kan forebygge senere behandling og unødvendige indlæggelser på sygehusene.

Elementerne i omstillingen til et mere sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen er blandt andet:

• Implementering af national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen, der skal sikre at borgere i målgruppen for kommunale sundhedstilbud af mere ensartet kvalitet blandt andet på akutområdet
• Etablering af nærhospitaler
• Vision om mere behandling i borgerens eget hjem med digitale løsninger

Region Midtjylland vil på mødet fremlægge en mulig proces i Region Midtjylland vedrørende etablering af nærhospitaler.

Etablering af nærhospitaler indgår som beskrevet i aftalen om sundhedsreform - et sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen. Nærhospitaler vil i fremtiden være en del af omstillingen i sundhedsvæsenet. Med aftalen er der afsat 4 mia. kr. til etablering af op til 25 nærhospitaler fordelt over hele landet. Heraf er der afsat en delramme på 500 mio. kr. til investeringer i it, teknologi og udstyr til at understøtte bedre hjemmebehandling og sammenhæng mellem sektorer i tilknytning til nærhospitalernes opgaveløsning og andre dele af den samlede struktur for nære og sammenhængende tilbud.

Regionsrådet har i august 2022 godkendt, at der arbejdes med følgende fem placeringer af nærhospitalerne:

• Grenaa Sundhedshus
• Skive Sundhedshus
• Skanderborg Sundhedshus
• Nordvestlige del af regionen
• Ringkøbing-Skjern Kommune.

For at komme en placering af nærhospitalerne nærmere samt det faglige indhold i de pågældende nærhospitaler, har Region Midtjylland inviteret til en administrativ og politisk dialog med ovenstående kommuner.

Sideløbende med ovenstående proces, er der blevet indledt en dialog om digitale løsninger med kommunerne.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Der holdes to møder i Aarhusklyngen i 2023 på følgende datoer:

8. marts kl. 9.30-11.00 på Aarhus Rådhus

13. november kl. 15.00-16.30 på Aarhus Rådhus

Indstilling godkendt.

På opfrodring fra Christian Budde blev der taget fællesbillede af Aarhusklyngens medlemmer.