Horsensklyngen 05. september 2024 (Dagsorden)
til
mødet i
den 5. september 2024 kl. 14:00
i Horsens Rådhus, Chr M Østergaards Vej 4 mødelokale 13
1. Mødedeltagere
Sagsfremstilling
Mødedeltagere:
Anders Kühnau, regionsrådsformand (A) (regional medformand)
Hanne Roed, regionsrådsmedlem (B)
Henrik Qvist, regionsrådsmedlem (Ø)
Thrine Rimdal Nørgaard, regionsrådsmedlem (V)
Peter Sørensen, borgmester Horsens Kommune (A) (kommunal medformand) (mødeleder)
Ole Vind, borgmester Hedensted Kommune (V)
Lone Jakobi, borgmester Odder Kommune (A)
Frands Fischer, borgmester Skanderborg Kommune (A)
Allan Høg Poulsen, PLO-Midtjylland, praktiserende læge i Aarhus Kommune
Kasper Fasdal, PLO-Midtjylland, praktiserende læge i Horsens Kommune
Mette Ringtved, sygeplejefaglig direktør, Regionshospitalet Horsens
Jakob Paludan, lægefaglig direktør, Psykiatrien
Rikke Skou Jensen, vicedirektør, Sundhedsplanlægning
Jes Svenninggaard, direktør, Horsens Kommune
Ann Hermansen, direktør, Hedensted Kommune
Sanela Ljeskovica, direktør, Odder Kommune
Lone Rasmussen, direktør, Skanderborg Kommune
Ulla Hjorth, specialkonsulent, Horsens Kommune (sekretariat)
Sandra Bjerre Nielsen, ac-fuldmægtig, Sundhedsplanlægning (sekretariat)
2. Temadrøftelse om civilsamfundets rolle i sundhedsvæsenet
Sagsfremstilling
Hvordan bliver vi bedre til at tænke civilsamfundet ind i sundhedsindsatsen og hvor giver det mening?
Civilsamfundet spiller allerede i dag en meget stor rolle i arbejdet på sundhedsområdet. Det kan være i form af fx sundhedsguider, frivilligt drevne sundhedstilbud imod angst, sorg eller kroniske sygdomme og aktiviteter, der forebygger fysisk og psykisk sygdom eller mistrivsel.
Samtidig er der en forventning om, at sundhedsvæsenet i fremtiden får behov for at endnu flere borgere og patienter vil have kontakten til civilsamfundet som en integreret del af deres kontakt til sundhedsvæsenet. Dette understøttes af bl.a. den aftalen om en ældrereform, aftalen om en 10-års plan på psykiatriområdet og Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger, hvor civilsamfundet alle steder fremhæves som en vigtig aktør i fremtidens sundhedsvæsen.
Ved mødet bliver Horsensklyngen præsenteret for eksempler på, hvordan civilsamfundet allerede i dag er en del af sundhedsvæsenet i klyngen. Oplæggene skal tjene som inspiration til en efterfølgende drøftelse af emnet.
Oplæg:
Ingunn Søndergaard Jacobsen, Sund By Horsens
Organisering og understøttelse af frivillighed, og hvilke udfordringer der er
Charlotte Strandgaard, Skanderborg Kommune
Fælles om Højvangen, en tværgående helhedsplan
Pernille Frydensbjerg, Hedensted Kommune
Meningsfulde fællesskaber – fra frivillighed til medborgerskab?
Regionshospitalet Horsens
Frivillige hospitalsguider
Den efterfølgende fælles drøftelse faciliteres af Ingunn Søndergaard Jacobsen.
3. Styrket tværsektorielt samarbejde med inspiration fra F-ACT-modellen
Det indstilles,
at | Horsensklyngen tager orienteringen om udviklingsarbejdet til efterretning |
Sagsfremstilling
I ønsket om at styrke det tværsektorielle samarbejde har Region Midtjylland og Horsens Kommune været – og er fortsat – i dialog om at afsøge nye samarbejdsmuligheder inspireret af F-ACT-modellen.
Senest mødtes de to formandskaber for henholdsvis Regions Midtjyllands Psykiatri- og Socialudvalg og Horsens Kommunes Sundheds-, Forebyggelses- og Psykiatriudvalg den 4. december 2023. På mødet blev det aftalt at igangsætte en proces, der skulle undersøge mulighederne, for etableringen af tværsektorielle teams for udvalgte målgrupper og inspireret af F-ACT-modellen.
Siden har kommunerne Odder, Hedensted og Skanderborg også vist interesse for at deltage i arbejdet med henblik på at igangsætte en prøvehandling relativt hurtigt, gerne allerede i andet halvår 2024.
F-ACT er en hollandsk udviklet model for koordineret indsats til borgere med svær psykisk sygdom. Modellen tager udgangspunkt i ønsket om fleksibel, sammenhængende og koordineret indsats omkring borgeren/patienten. Modellen har vist sig effektiv i arbejdet med målgruppen af borgere med komplekse psykiske lidelser, da den muliggør en integreret indsats mellem psykiatri, kommune og praktiserende læger. Ved at anvende F-ACT-modellen sikres en helhedsorienteret og fleksibel tilgang, som bedre kan imødekomme de individuelle behov og sikre kontinuitet i behandlingen.
På mødet vil Lægefaglig direktør i Psykiatrien, Jakob Paludan holde et kort oplæg om F-ACT-modellen.
5. Skriftlig orientering: Understøttelse af tværsektorielle forbedringsprocesser
Det indstilles,
at | Horsensklyngen tager orienteringen til efterretning |
Sagsfremstilling
Klyngestyregruppen i Horsens har erfaret, at der er behov for metodisk og processuel understøtte af de tværsektorielle forbedringsprocesser som ønskes gennemført.
Klyngestyregruppen har tidligere anvendt eksterne konsulenter, men vurderer at det er økonomisk og praktisk fordelagtigt at uddanne egne konsulenter til at varetage opgaven fremadrettet.
Derfor har klyngestyregruppen truffet beslutning om, at i alt 8 regionale og 8 kommunale medarbejdere uddannes mhp. fremadrettet at facilitere processer og udvikling af det tværsektorielle samarbejde. Hensigten er at arbejde med korte, intensive processer, som kan være med til at sikre fremdrift på udvikling og implementering af indsatsområder i klyngesamarbejdet.
Horsens klyngestyregruppe har efter indledende dialog med flere udbydere valgt uddannelsen ”Design Sprint-facilitator” udbudt af Teknologisk Institut. Dette skyldes at:
- Indholdet tilrettelægges med udgangspunkt i samarbejdet på tværs af Horsensklyngen
- Deltagere udgøres alene af medarbejdere fra Horsensklyngen
- Det metodiske udgangspunkt er velegnet og afprøvet
- Konkurrencedygtig pris
Indhold og praktik:
- Lær at facilitere arbejde efter design sprint-metoden
- Lær den mest udbredte version af metoden at kende
- Lær at tilpasse metoden til en konkret udfordring
- Få værktøjer og teknikker til at skabe fremdrift i den rigtige retning
- Få teamet til at arbejde effektivt sammen i en energifyldt atmosfære
- Lær en metode til at løse vigtige forretningsproblemer
- Metoder og værktøjer til ledelsen af den gode proces
Uddannelsen gennemføres over 2x2 dage i efteråret i 2024 i egne lokaler mhp. at minimere transporttid og –udgifter.
Ovenstående finansieres via klyngemidler
6. Gensidig orientering
Sagsfremstilling
Gensidig orientering.