Midtklyngen dagsordener og referater
til
mødet i
den 6. marts 2023 kl. 11:00
i Multisalen, Rådhuset, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg
1. Mødedeltagere
Sagsfremstilling
Mødedeltagere:
Anders Kühnau, Regionsrådsformand (A) (regional formand)
Annette Roed, regionsrådsmedlem (A)
Ib Bjerregaard, regionsrådsmedlem (V)
Anders G. Christensen, regionsrådsmedlem (V)
Ulrik Wilbek, Borgmester Viborg Kommune (V) (kommunal formand)
Helle Gade, Borgmester Silkeborg Kommune (A)
Peder Christian Kirkegaard, Borgmester Skive Kommune(V)
Henrik Idriss Kise, PLO-Midtjylland, praktiserende læge i Silkeborg Kommune
Jane Kirkeby Gregersen, PLO-Midtjylland, praktiserende læge i Silkeborg Kommune
Thomas Balle Kristensen, Hospitalsdirektør Hospitalsenhed Midt
Claus Lassen Graversen, Sygeplejefaglig direktør, Psykiatrien i Region Midtjylland (afbud)
Kristine Lindeneg Drejø, Kons. kontorchef, Sundhedsplanlægning
Mette Andreassen, Direktør Social, Sundhed og Omsorg, Viborg Kommune
Lauge Clemmensen, Direktør Sundhed og Omsørg, Silkeborg Kommune (afbud)
Lars Harder, Socialdirektør, Skive Kommune
Mette Kvist, Specialkonsulent, Viborg Kommune (sekretariat)
Trine Oksbjerg, AC-fuldmægtig, Sundhedsplanlægning (sekretariat)
Beslutning
Tina Ebler, Hospitalsdirektør, Psykiatrien i Region Midtjylland deltog i stedet for Claus Lassen Graversen, Sygeplejefaglig direktør, Psykiatrien i Region Midtjylland.
2. Midtklyngens fokusområde 1: Forebyggelse af akutte indlæggelser blandt borgere med flere kroniske sygdomme
Det indstilles,
at | orienteringen om Midtklyngens tre initiativer til forebyggelse af akutte indlæggelser af borgere med flere kroniske sygdomme, tages til efterretning og |
at | sundhedsklyngen giver input til Midtklyngens fagligt strategiske niveaus videre arbejde med at forebygge akutte indlæggelser af borgere med flere kroniske sygdomme |
Sagsfremstilling
På første møde i sundhedsklyngen den 30. november 2022 udpegede sundhedsklyngen to fokusområder for Midtklyngens arbejde fra 2023.
Ét af fokusområderne er ’borgere med kronisk sygdom/akutområdet: Forebyggelse af indlæggelse blandt borgere med flere kroniske sygdomme (multisyge)’.
Samarbejdspartnerne i Midtklyngen har efterfølgende afgrænset og konkretiseret tre initiativer:
Styrket samarbejde ved udskrivelser - udskrivningsterapeuter på akutafdelingen
Initiativet skal medvirke til at styrke dialogen mellem akutafdelingen og kommunen, når borgere udskrives fra hospitalet. Konkret vil der bl.a. være øget fokus på, at kommunen har de rette oplysninger om borgeren og den forudgående indsats på hospitalet, så den rette hjælp kan iværksættes i kommunalt regi, når borgeren kommer hjem. Initiativet skal således medvirke til at forebygge genindlæggelse, og sikre at borgeren oplever et sammenhængende forløb.
Udvikling af ”fast track” mhp. at flere borgere kan tilbydes behandling i eget hjem
Midtklyngen samarbejder om forskningsprojektet hospitalsbehandling i eget hjem, hvor borgere visiteres til hjemmebehandling med en lægefaglig back-up på hospitalet. Tilbuddet er målrettet udvalgte borgere fra 65 år og derover. Formålet med initiativet er at udvide projektet med et ”fast track”, som giver mulighed for hurtig vurdering på hospitalet af de borgere, som ved første visitation ikke vurderes at være kandidat til hjemmebehandling. Dermed kan tilbuddet udbredes til flere borgere.
Fælles forberedelse af Tele-KOL i Midtklyngen
Tele-KOL er en national telemedicinsk løsning til udvalgte patienter med KOL, som skal udbredes i hele landet. Løsningen omfatter, at borgeren får udleveret en taske med udstyr til hjemmemonitorering, så oplysninger om fx hoste, åndenød og iltindhold løbende deles med en sygeplejerske. Formålet er, at der kan reageres tidligt med vejledning og støtte til borgeren, og derved forebygge en indlæggelse. Initiativet skal understøtte opstarten i Midtklyngen gennem fælles kompetenceudvikling, fælles aftaler og retningslinjer mellem sektorerne samt borger- og pårørenderettet kommunikation.
Initiativerne er udvalgt med afsæt i, at de understøtter behandling i borgernes nærmiljø, medvirker til at afhjælpe presset på akutområdet og har fokus på at skabe sammenhængende forløb for borgeren på tværs af sektorer. Det er endvidere prioriteret, at initiativerne omfatter hele Midtklyngen, og at de relativt hurtigt kan iværksættes til gavn for borgere og medarbejdere.
Repræsentanter fra Hospitalsenhed Midt og kommunerne vil give en uddybende orientering om de enkelte initiativer og det videre arbejde i Midtklyngen på mødet.
Vedlagt er bilag med uddybende beskrivelser at initiativerne.
Beslutning
Sundhedsklyngen tog oplæggene om de tre initiativer til forebyggelse af akutte indlæggelser af borgere med flere kroniske sygdomme til efterretning, og der blev udtrykt opbakning til initiativerne.
Sundhedsklyngen havde følgende input og opmærksomhedspunkter:
- Set i lyset af begrænsede sygeplejeressourcer er det interessant og relevant, at Midtklyngen afprøver et initiativ, hvor udskrivningskoordination varetages af en terapeut
- Forskningsprojektet om hospitalsbehandling i eget hjem vil fortsat blive fulgt med stor interesse
- Det er relevant med en fokuseret implementering af Tele-KOL. PLO-M bemærkeede, at tilbuddet om Tele-KOL i Region Midtjylland bør implementeres med døgndækning
- Der skal være en opmærksomhed på, at initiativerne i Midtklyngen spiller sammen med øvrige aktuelle tiltag på akutområdet, herunder 72 timers behandlingsansvar
Bilag
3. Midtklyngens fokusområde 2: Forebyggelse af psykisk mistrivsel blandt børn og unge
Det indstilles,
at | orientering om Midtklyngens initiativ vedrørende en samarbejdsmodel tages til efterretning og |
at | sundhedsklyngen giver input til Midtklyngens videre arbejde med at forebygge psykisk mistrivsel blandt børn og unge, herunder det videre arbejde med en samarbejdsmodel |
Sagsfremstilling
På første møde i sundhedsklyngen den 30. november 2022 udpegede sundhedsklyngen to fokusområder for Midtklyngens arbejde fra 2023.
Ét af fokusområderne er ’forebyggelse af psykisk mistrivsel blandt børn og unge’
Samarbejdspartnerne i Midtklyngen har efterfølgende afgrænset og kvalificeret, hvordan klyngen kan styrke samarbejdet om børn og unge med henblik på at forebygge og mindske forværring af psykisk mistrivsel blandt børn og unge. Der peges konkret på behovet for at udvikle en samarbejdsmodel, idet samarbejdsaftaler i dag i overvejende grad er afgrænset til bilaterale aftaler om konkrete diagnosegrupper og/eller enkeltstående borgerforløb.
Formålet med en samarbejdsmodel er at styrke og systematisere samarbejdsstrukturen mhp. at skabe sammenhængende forløb af høj kvalitet, hvor indsatserne er samtidige og koordinerede mellem parterne ud fra barnets/den unges behov. Formålet er ligeledes at understøtte de pårørende i en aktiv håndtering af barnets/den unges udfordringer. Konkrete indsatser i opbygningen af et styrket samarbejde kunne fx være tværsektorielle kompetenceudviklingsforløb, aftaler og øget brug af tværgående dialog-og sparringsmuligheder og øget brug af tværsektorielle rundbordsmøder i udvalgte forløb.
Målgruppen for samarbejdsmodellen vil i første fase være børn og unge i alderen 0-18 år i psykisk mistrivsel i let til svær grad. Erfaringer kan senere udbredes til voksenområdet.
Arbejdet planlægges bl.a. at tage afsæt i de aftaler om koordination, kommunikation og samarbejde, som fremgår af den fælles ’Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel’, som aktuelt er til politisk behandling i alle sektorer.
På mødet giver repræsentanter fra regionspsykiatrien og kommunerne en uddybende orientering om perspektiverne for en fælles samarbejdsmodel i Midtklyngen, samt plan for det videre arbejde.
Vedlagt er bilag med en uddybende beskrivelse at initiativet.
Dette punkt skal ses i sammenhæng med følgende punkt 4 vedr. inspirationskatalog om børn og unge i psykisk mistrivsel samt fælles indsatsområder.
Beslutning
Sundhedsklyngen tog oplægget om en samarbejdsmodel i Midtklyngen til efterretning, og der blev udtrykt opbakning hertil.
Sundhedsklyngen havde følgende input og opmærksomhedspunkter:
- Det er generelt behov for at ensrette samarbejdsstrukturen og standardisere tilbuddene til børn og unge i psykisk mistrivsel, med afsæt i den foreliggende viden om effekt.
- Der skal være en opmærksomhed på civilsamfundet som en helt central samarbejdspartner
- Der er behov for øget viden om digitale mediers indvirkning på børn og unges mentale trivsel.
Det blev besluttet, at der på et kommende møde afvikles en temadrøftelse om digitale medier og mental sundhed, herunder den eksisterende faglige viden på området.
4. Inspirationskatalog om børn og unge i psykisk mistrivsel samt fælles indsatsområder
Det indstilles,
at | Midtklyngen tager inspirationskataloget til efterretning og |
at | Midtklyngen drøfter om der er fælles tværsektorielle indsatsområder indenfor mental sundhed hos børn og unge, som med fordel kan meldes tilbage til Sundhedssamarbejdsudvalget |
Sagsfremstilling
Sundhedssamarbejdsudvalget besluttede på møde i august 2022, at der skulle udarbejdes en oversigt over, hvilke indsatser der findes til børn og unge i psykisk mistrivsel i de midtjyske kommuner. På den baggrund blev kommunerne bedt om at udvælge indsatser, der virker mht. at forebygge og eventuelt behandle psykisk mistrivsel hos børn og unge og beskrive dem til Sundhedssamarbejdsudvalget. Indsatserne er samlet i et inspirationskatalog.
Sundhedssamarbejdsudvalget besluttede på møde i februar, at inspirationskataloget skal sendes ud til sundhedsklyngerne med henblik på inspiration til lokale prioriteringer ift. indsatser målrettet mental sundhed hos børn og unge, da fokusområdet er prioriteret i alle sundhedsklyngerne. Samtidig besluttede Sundhedssamarbejdsudvalget, at de gerne vil have sundhedsklyngernes bud på fælles tværsektorielle indsatsområder i de respektive sundhedsklynger og på tværs af sundhedsklyngerne, inden udvalget drøfter området på næste møde 8. maj 2023 med henblik på at igangsætte et fælles arbejde på tværs.
Inspirationskatalog om mental sundhed hos børn og unge
13 kommuner har indmeldt samlet 16 forskellige indsatser. Nogle af indsatserne er de samme fra flere kommuner. Indmeldingerne fra kommunerne har været afgrænset til 1-2 indsatser pr. kommune, hvor hver kommune har haft mulighed for at indmelde de indsatser, de finder mest relevante, og som har vist den bedste effekt til målgruppen.
De indmeldte indsatser fra kommunerne er samlet i vedhæftede inspirationskatalog, hvor indsatsbeskrivelse, målgruppe og den dokumenterede effekt (opgjort internt i kommunen) fremgår. Inspirationskataloget er ikke en udtømmende liste over kommunale indsatser til børn og unge i psykisk mistrivsel, men det indeholder et udsnit af de indsatser, der findes til målgruppen, og som de pågældende kommuner har fundet mest virkningsfulde.
Indsatserne i inspirationskataloget er opdelt i forhold til forskellige udfordringer inden for psykisk mistrivsel hos børn og unge:
- Trivsels- og adfærdsproblemer
- Angst
- Depression
- Spiseforstyrrelser og selvskade
- Psykisk sårbarhed
- Misbrugsproblemer
Inspirationskataloget viser, at der findes et relativt bredt spektrum af forskellige indsatser, fra det tidligt forebyggende med fokus på mental sundhed hos børn og unge til lettere behandling rettet mod børn og unge i psykisk mistrivsel.
Igangværende indsatser
Der er indgået en national aftale om en 10-årsplan for psykiatrien. Derudover har den nuværende regering meldt ud, at aftalen vil blive udbygget, hvor der bl.a. er afsat flere midler til implementeringen af aftalen. Nogle af de første indsatsområder i 10-årsplanen er et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse, styrkede indsatser for mennesker med svære psykiske lidelser samt en her-og-nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri. Den konkrete udmøntning af aftalen afventes fortsat.
Der er derudover en række tiltag undervejs i det tværsektorielle samarbejde om psykiatrien i Midtjylland ift. børn og unge i psykisk mistrivsel:
- Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel (til godkendelse i byråd og regionsråd primo 2023)
- Fælles forpligtende forløb og handleplan mellem kommune, almen praksis og region (Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling) (under udvikling i Syddjurs Kommune med forventet evaluering primo 2023)
- Forebyggelse og behandling af selvskade (under udvikling i tre sundhedsklynger (Horsens, Gødstrup og Aarhus) med forventet status på arbejdet primo 2024).
Der ønskes en drøftelse af, om Midtklyngen ser yderligere indsatsområder indenfor målgruppen, som Sundhedssamarbejdsudvalget bør prioritere i en fælles tværsektoriel indsats.
Beslutning
Sundhedsklyngen tog inspirationskataloget til efterretning.
Sundhedsklyngen noterede sig, at der i alle klynger er fokus på at styrke indsatsen overfor børn og unge i psykisk mistrivsel og at det er væsentligt, at gode erfaringer og resultater spredes på tværs af klyngerne.
Bilag
5. Opmærksomhedspunkter fra konferencen om det nære sundhedsvæsen den 23. februar 2023
Det indstilles,
at | opmærksomhedspunkter fra konferencen om det nære sundhedsvæsen og den nære psykiatri drøftes. |
Sagsfremstilling
Anders Kühnau og Ulrik Wilbek indleder med en kort orientering om opmærksomhedspunkter fra konferencen om det nære sundhedsvæsen og den nære psykiari den 23. februar 2023 med henblik på en drøftelse af konferencen i sundhedsklyngen.
Beslutning
Sundhedsklyngen noterede sig opmærksomhedspunkter fra konferencen, herunder at der var opbakning til den retning som Sundhedssamarbejdsudvalget har sat.
6. Orientering om møder i Sundhedssamarbejdsudvalget
Det indstilles,
at | orientering om seneste møder i Sundhedssamarbejdsudvalget tages til orientering |
Sagsfremstilling
Siden seneste møde i Midtklyngen den 30. november 2022 har der været afholdt to møder i Sundhedssamarebjdsudvalget, henholdsvist den 19. december 2022 og den 7. februar 2023.
Anders Kühnau og Ulrik Wilbek orienterer om de to møder.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
7. Orintering om nationale initiativer på sundhedsområdet
Det indstilles,
at | orientering om nationale initiativer på sundhedsområdet tages til orientering |
Sagsfremstilling
Anders Kühnau og Ulrik Wilbek orienterer om nationale initiativer på sundhedsområdet.
- Regeringens akutplan, herunder:
- Udbredelse af Region Hovedstadens ordning vedrørende 72 timers behandlingsansvar
- Samarbejde i sundhedsklynger om at forebygge sygehusophold
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.