Mødedeltagere:

Anders Kühnau, Regionsrådsformand (A) (regional formand)

Annette Roed, regionsrådsmedlem (A)

Ib Bjerregaard, regionsrådsmedlem (V)

Poul Berggreen, regionsrådsmedlem (V)

Ulrik Wilbek, Borgmester Viborg Kommune (V) (kommunal formand) (afbud)

Helle Gade, Borgmester Silkeborg Kommune (A)

Peder Christian Kirkegaard, Borgmester Skive Kommune(V)

Henrik Idriss Kise, PLO-Midtjylland, praktiserende læge i Silkeborg Kommune

Jane Kirkeby Gregersen, PLO-Midtjylland, praktiserende læge i Silkeborg Kommune

Brian Brøndum Møller, Hospitalsdirektør Hospitalsenhed Midt

Jakob Paludan, Hospitalsdirektør, Psykiatrien i Region Midtjylland

Anders Kjærulff, Direktør Region Midtjylland

Kristine Lindeneg Drejø, Kontorchef, Sundhedsplanlægning

Mette Andreassen, Direktør Social, Sundhed og Omsorg, Viborg Kommune

Lauge Clemmensen, Direktør Sundhed og Omsorg, Silkeborg Kommune

Lars Harder, Socialdirektør, Skive Kommune

Kristine Stange, Sundhedschef, Viborg Kommune (sekretariat)

Sandra Bjerre Nielsen, AC-fuldmægtig, Sundhedsplanlægning (sekretariat)

Ældre-og seniorrådene fra de tre kommuner i Midtklyngen har rettet en fælles henvendelse til sundhedsklyngen. Her stiller rådene sig til rådighed med deres viden og netværk ift. brugerinddragelse i klyngen, og derudover ønsker rådene at drøfte ventetid til udredning for demenssygdom.

Der afvikles et dialogmøde med afsæt i nedenstående ramme:

Brugerinddragelse i Midtklyngen

Aftalen om sundhedsreformen lægger op til at der i hver region etableres et patient- og pårørendeudvalg, som skal understøtte systematisk inddragelse af patienternes og pårørendes perspektiver i planlægningen på sundhedsområdet.

Sundhedsreformen fastlægger, at de kommende sundhedsråd skal høre det regionale patient- og pårørendeudvalg eller relevante lokale patient- og pårørendeorganisationer i forbindelse med nærsundhedsplanen og tilsvarende større planlægningsmæssige beslutninger.

Ældre- og seniorrådene ønsker at drøfte:

• Hvordan ser I, at I i Midtklyngen kan inddrage den viden og lokale indsigt, som Seniorrådene og Ældrerådene har, i klyngesamarbejdet?
• Visionen i Sundhedsaftalen 2024 -2027 er et sundhedsvæsen i balance med fokus på den samlede opgaveløsning og med fokus på at inddrage borgerne, civilsamfundet, foreninger m.fl. i opgaveløsningen. Hvordan forestiller I jer konkret, at civilsamfundet, foreninger m.fl. kan inddrages?
• Demensområdet - ventetid på demensområdet: I hvor høj grad og hvordan har tiltagene på demensområdet reduceret ventetiden på demensudredning i Region Midtjylland?

Henholdsvis Dansk Ældreråd og Regionsældrerådet Midtjylland henvendte sig den 12. april 2024 til formændene for regionsrådene vedr. ventetid på demensudredning i Region Midtjylland og Region Sjælland. Baggrund for spørgsmålet er en opfølgning på Regionsrådsformand Anders Kühnaus svar fra Region Midtjylland den 1. maj 2024.

På mødet motiverer repræsentanter fra Ældre- og seniorrådene indledningsvist de emner, som rådene ønsker at drøfte.

Fra rådene deltager følgende:

• Silkeborg Seniorråd: Gert Steen Nielsen og Per Mouritzsen
• Skive Seniorråd: Gurli Laursen og Ina Marie Kristensen
• Viborg Ældreråd: Annette Kløjgaard og Martin Ditlevsen

På møde i sundhedsklyngen den 30. november 2022 udpegede sundhedsklyngen to fokusområder for Midtklyngens arbejde.

Ét af fokusområderne er ’borgere med kronisk sygdom/akutområdet: Forebyggelse af indlæggelse blandt borgere med flere kroniske sygdomme (multisyge)’, hvilket Midtklyngen efterfølgende har udmøntet i en række konkrete projekter/tiltag.

På mødet præsenteres sundhedsklyngen for to af de projekter, som nu er afsluttet. Under dette punkt orienteres der om Midtklyngens forskningsprojekt ’Hospitalsbehandling i eget hjem’, herunder delprojektet vedrørende afprøvning af stuegang v. speciallæge i almen medicin, som har været finansieret af klyngemidler.

Under punkt 5 orienteres der om resultater og erfaringer fra projektet ’Styrket samarbejde ved udskrivelser – udskrivningsterapeuter i Akutafdelingen’, som ligeledes har været finansieret af klyngemidler.

Forskningsprojektet ’Hospitalsbehandling i eget hjem’

Midtklyngen igangsatte i 2018 forskningsprojektet ’Hospitalsbehandling i eget hjem’. I projektet afprøves muligheden for behandling i borgernes eget hjem med lægefaglig backup og ansvar fra Akutafdelingen på Hospitalsenhed Midt. Målgruppen er udvalgte, visiterede borgere over 65 år.

Formålet med forskningsprojektet er at reorganisere og styrke samarbejdet mellem hospital, almen praksis, kommuner og præhospitalet, så der bliver skabt et sammenhængende patientforløb for akut syge ældre, som kan profitere af, at behandlingen sker i hjemmet i vante rammer.

I forskningsprojektet evalueres på følgende parametre:

• Oplevet kvalitet set fra patienters, pårørendes og medarbejderes perspektiver.
• Klinisk kvalitet (funktionsniveau, overlevelse, antal genindlæggelser og helbredsvurdering)
• Sundhedsøkonomi (hvad koster det sammenlignet med traditionel indlæggelse)

Dermed skabes der forskningsbaseret viden om hospitalsbehandling i eget hjem i en dansk kontekst. Med projektet identificeres, hvilke ældre patienter, som har gavn af at blive behandlet i eget hjem samt viden om, hvordan man på tværs af sektorer, faggrupper og organisationstyper kan samarbejde om denne målgruppe.

På nuværende tidspunkt er der erfaringer fra knap 300 patientforløb og det forventes, at projektet afsluttes i 2027.

Delprojektet vedrørende stuegang ved speciallæge i intern medicin

I delprojektet har der være fokus på at inddrage speciallæge i intern medicin i stuegangsfunktionen. Formålet har været at optimere forløbet for multisyge borgere ved at supplere med de lægefaglige kompetencer, som speciallæge i intern medicin besidder.

I delprojektet blev der inkluderet 48 borgere. På den baggrund kan der udledes følgende tendenser:

• Lille stigning i antal patienter som kunne afsluttes i eget hjem

• Godt samarbejde mellem de intern medicinske læger og de kommunale akutteams
• Tiltaget bidrog ikke til en større inklusion af patienter
  i forskningsprojektet
• Patientforløbene var gennemsnitligt en smule længere

Tiltaget er i dag overgået i drift. Der er tale om et behandlingsmæssigt set-up, som ligner det som en patient ville møde ved en ordinær indlæggelse, idet der er en akutmedicinsk faglighed i tilknytning til indlæggelsen, og derefter involvering af intern medicinsk lægefaglighed, når patienten har behov for indlæggelse i mere end 24 timer.

Punktet indledes med et kort oplæg ved cheflæge Karen Kudsk, Hospitalsenhed Midt og sundhedschef Kristine Stange, Viborg Kommune.

Vedlagt er et bilag med uddybende slutrapportering for delprojektet ’stuegang ved speciallæge i intern medicin’.

Formålet med projekt ’Styrket samarbejde ved udskrivelser - udskrivningsterapeuter på akutafdelingen’

har været at styrke dialogen mellem akutafdelingen og hjemkommune, når borgere udskrives fra hospitalet.

Fokus har været på at sikre, at fagpersoner i kommunen har de rette oplysninger om borgeren og den forudgående indsats på hospitalet, så den rette hjælp kan iværksættes i kommunalt regi, umiddelbart efter at borgeren kommer hjem. Endvidere er der i projektet i samarbejde mellem Regionshospitalet Viborg og Viborg Kommune gennemført en prøvehandling med et satellitdepot med udvalgte hjælpemidler på hospitalet, således at borgeren kan få de mest gængse hverdagshjælpemidler med hjem ved udskrivelsen.

Projektet har således skulle styrke udskrivelsesforløbene, og derved også medvirke til at at forebygge genindlæggelse, samt understøtte et sammenhængende forløb for borgeren.

De centrale resultater og erfaringer fra projektet er:

• Kvaliteten af den skriftlige kommunikation fra hospitalet til kommunen i tilknytning til udskrivelser er optimeret gennem involvering af terapeut. Kommunerne modtager en mere uddybet funktionsevnevurdering af patienten/borgeren, hvilket giver et mere retvisende billede af borgerens behov for hjælp og støtte efter udskrivelse.
• Det er vurderingen, at indlæggelsestiden, for nogle patienter, er forkortet ved, at forberedelsen af udskrivelsen påbegyndes allerede i Akutafdelingen, inden patienten evt. overføres til stamafdeling på hospitalet.
• Projektet har styrket det gensidige kendskab blandt de nøglepersoner, som er involveret i udskrivelser. Ofte koordineres udskrivelser mellem kommunal visitator og hospitalets udskrivelsesterapeut pr. telefon. Det gensidige kendskab styrker den gode dialog og forudsætningerne for at tilrettelægge et sammenhængende forløb for borgeren.
• Det opleves, at det øger trygheden for patienten at få det rette hjælpemiddel udleveret allerede ved udskrivelse.

Efter projektets afslutning er ordningen med et satellitdepot udvidet til alle kommuner i Midtklyngen.

Punktet indledes med et kort oplæg v. cheflæge Karen Kudsk og ledende terapeut, Gitte Johansen, Akutafdelingen på Hospitalsenhed Midt.

Vedlagt er et bilag med uddybende slutrapportering.

Den administrative klyngestyregruppe i Midtklyngenhar besluttet at disponere restbeløbet fra klyngens øremærkede klyngemidler til fire nye klyngeprojekter.

De fire klyngeprojekter understøtter sundhedsklyngens prioriterede fokusområder og afvikles i perioden 2025-2026. Et væsentligt kriterie i den administrative prioritering af projekterne har været, at de enkelte projekters set-up er stabilt i den kommende periode, hvor implementering af sundhedsreformen planlægges og udrulles. Endvidere er det forventningen, at projekterne kan bidrage med resultater og erfaringer, som også vil være relevante på lang sigt.

De fire nye klyngeprojekter er:

• Afrusning med succes - en tæt tværsektoriel indsats med fokus på patienten/borgeren med alkoholafhængighed (se Bilag 1 afrusning)
• Udvikling og afprøvning af en styrket opfølgende indsats til borgere som har været indlagt med hoftebrud (inspireret af konceptet ’Kom Trygt Hjem’) (se Bilag 2 hoftebrud)
• Styrket tværsektorielt samarbejde om borgere med muskel- og skeletlidelser (se Bilag 3 Muskel-skelet lidelser)
• Tværsektoriel indsats til borgere med (kritisk) åreforkalkning i benene (se Bilag 4 åreforkalkning i ben)

På mødet gives en kort orientering om projekterne.

Korte projektbeskrivelser er vedlagt som bilag.

Regeringen og forligspartierne indgik den 15. november 2024 aftale om en sundhedsreform.

Centralt for klyngesamarbejdet er bl.a. at der etableres 17 nye sundhedsråd, heraf 5 i Region Midtjylland og 1 i Midtklyngen. Sundhedsrådene træder i kraft den 1. januar 2027 og fungerer i 2026 som forberedende sundhedsråd.

Endvidere flyttes ansvaret for en række sundhedsopgaver fra kommunerne til regionerne. Opgaveflytningen træder i kraft den 1. januar 2027. Der er mulighed for, at region og kommune kan indgå aftale om kommunal drift af de specifikke opgaver.

Fælles pejlemærker for implementering af sundhedsreformen

KL og Danske Regioner udgav den 30. januar 2025 seks fælles pejlemærker for implementering af sundhedsreformen med følgende overskrifter:

1. Vi ønsker en hurtig afklaring med staten om opgaver og økonomi
2. Vi vil have lokal dialog om overdragelsen af opgaver
3. Vi vil skabe klare rammer, når kommuner skal være leverandør for et sundhedsråd
4. Vi ønsker tryghed for medarbejderne
5. Vi vil bevare de gode tilbud i overgangsfasen
6. Vi vil sikre en god dialog om opgaverne nu og i de fremtidige sundhedsråd

Bilag:

Seks pejlemærker mellem KL og Danske Regioner for arbejdet med implementering af sundhedsreformen